En vigtig del af projektet har været etableringen af en ny felteksponeringsplads med 8 forskellige betontyper på den meget trafikbelastede Hveen Boulevard. ger og transportmekanismer. De har arbejdet med databaser og numeriske modeller for at kunne forudsige transport af især klorider ind i beton. Målet har været at holde modellerne op mod nogle meget kontrollerede laboratorieforsøg med de nye betoner, der har været udsat for et meget præcist defineret, kunstigt havvandsmiljø, forklarer Lars Nyholm Thrane. 5. FELTEKSPONERINGSPLADSER - Vores felteksponeringspladser har også fyldt meget i projektet. Vi har haft mulighed for at benytte de to eksisterende felteksponeringspladser i henholdsvis Rødbyhavn og i Hirtshals havn. Her udsættes betonerne for ret forskellige saltvandsmiljøer. Derudover har vi etableret en ny eksponeringsplads i Taastrup langs Hveen Boulevard, som er meget trafikbelastet, og hvor der saltes om vinteren. Vi har eksponeret otte forskellige betontyper, hvoraf flere er instrumenteret med avanceret overvågningsudstyr, så vi blandt andet kan følge udviklingen i forhold til armeringskorrosion og hermed bestemmelse af kloridtærskelværdien, som er et af de vigtigste parametre for holdbarheden af betonkonstruktioner. Arbejdet med beton er meget erfaringsbaseret, og hvis man vil påvirke standarder og normer er det altafgørende at have data fra virkeligheden, forklarer Lars Nyholm Thrane. 6. GRØN BETON OG UDBUD - Vi har også arbejdet meget med, hvordan brugen af de nye materialer kan implementeres i fremtidigt byggeri. Fremover er det vigtigt, at miljøaftryk medtages som kriterie for tildeling af kontrakter. På anlægssiden har vi blandt andet set på de systemer indenfor LCA-beregninger, som der arbejdes med i andre lande. Når det handler om byggeri, har vi kigget på bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB. Vi har lavet en analyse på, hvordan beton tages i regning, og hvordan beton påvirker en bygnings samlede DGNB-score. Der kan være en del at hente ved at anvende en beton med et mindre miljøaftryk end de benchmarkværdier som benyttes i DGNB, siger Lars Nyholm Thrane. 7. NYE CEMENTTYPER IND I STANDARDEN - Hvis man skal anvende nye cementtyper, vil det kræve dispensation, som reglerne er i dag. I Danmark tillades kun anvendelse af 4 forskellige cementtyper uden særskilt dokumentation ud af de 27 cementtyper, der er indeholdt i den europæiske cementstandard EN 197-1, siger Lars Nyholm Thrane. - Til gengæld er der med den nye betonstandard EN 206 mulighed for at bruge alternative bindersystemer, hvis man dokumenterer ækvivalente egenskaber. Hvordan man kan gøre det, er noget af det vi har arbejdet med. Der skal opsamles resultater og erfaringer fra virkeligheden, før man kan implementere de nye cementer i betonstandarderne. Der mangler derfor fortsat en del dokumentationsarbejde og opsamling fra de demonstrationsprojekter, som er udført i Grøn Beton II-projektet, forklarer centerchef Dorthe Mathiesen fra Teknologisk Instituts Betoncenter. PERSPEKTIVER - Lige siden Grøn Beton I, der kørte fra 19982002, har vi på Teknologisk Institut arbejdet med at initiere og drive de her meget brede branchesamarbejder og satsninger, som der har været adskillige af i mellemtiden. Når man samler hele branchen i et udviklingsforløb, rykker det på en helt anden måde, end hvis man sidder hos den enkelte betonproducent eller på det enkelte universitet og afprøver ting i eget regi, fortæller Dorthe Mathiesen. - Når alle spillerne sidder ved samme bord og er en del af et længerevarende udviklingssamarbejde, kan man også få prøvet teknologierne af i praksis, og det tror jeg har ekstremt stor værdi. Lige nu har vi ikke finansiering til at arbejde videre, men vi har skabt et stort datagrundlag man kan arbejde videre med, og vi undersøger mulighederne for at lave opfølgende aktiviteter. Dette kræver fortsat en indsats fra virksomheder og bygherrer for at nå målet om en markant reduktion af CO2-aftrykket fra cement- og betonproduktion globalt set, siger Dorthe Mathiesen. FEBRUAR 2019 7 NUMMER 1 FEBRUAR 2019 TEMA GRØN BETON Status, muligheder og praksis 04 TÆTTERE PÅ GRØN BETON Udvikling med resultat 18 side 4 OPTIMERING AF DESIGN - kan spare beton 23 HVID BETON I RENE LINJER Harbour House Stærkt software går online M 20 edi 19 o 20 20 Ud gi ve t Ud gi ve t helstøbt værktøj sikrer produktkvaliteten 771-3 1340 1339 1338 1338 1338 AP Maturity AP TempSim AP Mixdesign AP Quality Programmet kan estimere og dokumentere en betonkonstruktions modenhed og styrke. AP Maturity er LE D E R I N D H O LD 4 7 DEN GRØNNE BETON DET OMGIVENDE SAMFUND har stigende fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og her er det naturligt, at et byggemateriale som beton kommer under luppen. Det er ikke til at komme uden om, at beton via cementproduktionen har en stor CO2-udledning. Det e TEMA: GRØN BETON TÆTTERE PÅ DEN GRØNNE BETON Resultaterne fra det fireårige innovationsprojekt Grøn omstilling af cementog betonproduktion (Grøn Beton II) er meget positive med hensyn til udviklingen af nye bæredygtige cement- og betontyper Flere af betonklodserne er instrumenteret med avanceret I nnovationskonsortiet Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion (i daglig tale Grøn Beton II) er et fireårigt udviklingsprojekt, der inddrager mange af de vigtigste aktører inden for både forskning, rådgivning og fremstilling af cement og beton i Danmark. Projektet er delvist støttet af Innova TEMA: GRØN BETON Teknologisk Institut har været omdrejningspunkt for udviklingsprojektet Grøn Beton II, men deltagere fra hele værdikæden i den danske betonverden har deltaget. På billedet ses centerchef Dorthe Mathiesen og projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk institut. merede binderkom En vigtig del af projektet har været etableringen af en ny felteksponeringsplads med 8 forskellige betontyper på den meget trafikbelastede Hveen Boulevard. ger og transportmekanismer. De har arbejdet med databaser og numeriske modeller for at kunne forudsige transport af især klorider ind i beton. TXE X MXAX: XGXRXØXNX XBXE X TO XX NX X X X X X X X X KALCINERET LER OG KALKFILLER HAR GRØN EFFEKT Med en blanding af kalcineret ler og kalkfiller kan man erstatte helt op til 30 procent af klinkerne i en beton. I prøvestøbninger med grøn cement er der påvist op mod 20 procent reduktion i CO2-aftry 30% Klinkersubstitution 28 Dages styrke (CEM I = Index 100) 120 115 110 105 100 Synergieffekt 95 90 85 0% Kalkfiller 100% Dansk ler Som Danmarks eneste cementfabrik er det vigtigt for Aalborg Portland at udvikle nye, grønne cementtyper, der kan nedbringe CO2-aftrykket i betonbyggerier. Foto: Aa TEMA: GRØN BETON HVIS MAN BLANDER KALK MED DET KALCINEREDE LER, SÅ FÅR MAN EN SYNERGIEFFEKT OG EN STYRKE SOM ER STØRRE, END HVIS MAN KUN ANVENDER KALCINERET LER - Leret indeholder nogle reaktive stoffer, der kan reagere med kalken og danne carboaluminat, som bidrager til at reducere porøsiteten i TEMA: GRØN BETON I det ene demonstrationsprojekt, en vejbro over Sydmotorvejen, er det ene af elementerne lavet af den nye, grønne beton. Broen er også nyskabende ved, at broelementerne er støbt in-situ ved siden af vejen og så løftet på plads. Foto: Rolf Skovlykke, MT Højgaard. KLIMAVENLIG BETON T TEMA: GRØN BETON Projektet har i høj grad været med til at åbne vores øjne i direktoratet for, at der er mange uløste udfordringer, ikke mindst nu, hvor flyveasken glider ud af billedet, siger Niels Højgaard Pedersen. KOMPLEKSE LCA-MODELLER - Fremover vil det give os store udfordringer med en dårl SMÅ FORSKELLE I HVOR MEGET KALCINERET LER OG KALKFILLER MAN TILSÆTTER, KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL FOR DEN FÆRDIGE BETON LIGE FRA, AT DEN SLET IKKE ER TIL AT ARBEJDE MED, OG TIL AT DEN ER BEDRE AT ARBEJDE MED END ALMINDELIG BETON der er lavet med den nye beton indeholdende en ny cement som eneste bi TEMA: GRØN BETON MINDRE BETON VED AT OPTIMERE KONSTRUKT IONSDESIGNET? - Der kan givetvis ske en optimering af konstruktionerne hos rådgiverne, men man skal huske, at det ikke altid er styrken, der alene er dimensionsgivende for en bygningskonstruktion, siger Claus Vestergaard, faglig leder for Byg Reduktion af CO2-aftrykket fra betonproduktion handler i høj grad om selve cementen, men der er også gevinster at hente i selve konstruktionerne - ikke mindst kommer ny beregningssoftware til at spille en større rolle i fremtiden I Grøn Beton II har det meget handlet om materialesiden, og det er h TEMA: GRØN BETON Et af de demonstrationsprojekter Vejdirektoratet stillede til rådighed for Grøn Beton II, er en vejbro ved Holstebro. Foto: Teknologisk Institut. Halvdelen af brodækket er støbt med grøn beton, den anden halvdel med almindelig beton. Brodækket får ikke en asfaltbelægning øverst, o NEMT AT MONTERE SØJLER - UDEN AFSTIVNING. Peikko Søjlesko HPKM Søjlesko sørger for effektive og sikre samlinger mellem præfabrikerede betonsøjler og fundamenter eller mellem præfabrikerede betonsøjler. HPKM Søjlesko skaber robuste søjlesamlinger, som omgående er momentstive sammen med HPM ankerbolt TEMA: GRØN BETON Unicon har prøvet at arbejde med den nye grønne beton på to af sine 38 fabrikker, der har leveret beton til demonstrationsprojekterne og det har fungeret uden større problemer. Foto: Unicon. GRØN BETON I PRAKSIS Unicon har leveret den grønne beton til demonstrationsprojekterne i G Det her er ikke et rent forskerprojekt, hvor man måske ender med et resultat, der ikke rigtig kan bruges i praksis. Både DTU, Teknologisk Institut, MT Højgaard som entreprenør, slutkunderne i det offentlige og os som underleverandør er med, og det er derfor vi har valgt at deltage i projektet. Vi la TEMA: GRØN BETON Unicon har som en del af gruppen omkring Grøn Beton II leveret beton til alle fire demonstrationsprojekter. Her udstøbes brodækket på Vejdirektoratets bro ved Holstebro. Foto: Unicon. O R D FO R K L A R I N G CEM I Portlandcement, der er en af fem hovedcementtyper, jævnfør DS/EN TEMA: GRØN BETON - Modellen er baseret på en termodynamisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i cementens grundbestanddele og modellerer dens interaktion med det omgivende miljø, fortæller adjunkt, Ph.d. Alexander Michel fra DTU Byg. MODELLERING AF GRØN BETONS HOLDBARHED F E B R U A R 2 0 1 9 2 TEMA: GRØN BETON Med en nyudviklet beregningsmodel fra DTU er man tættere på at kunne vurdere en hvilken som helst ny betonsammensætnings holdbarhed ud i fremtiden, og på at vurdere betonens modstandskraft overfor blandt andet chloridindtrængning H MODELLEN GØR DET MULIGT FOR OS AT KIGGE PÅ DE FO MODELLERINGSMETODER - Vi ville gerne udvikle en mere grundlæggende forståelse af, hvordan chlorider reagerer med betonen, hvordan de bliver transporteret, og hvordan det påvirker materialet. Det vil gøre det muligt for os at modellere, hvor lang tid det vil tage for chlorid at trænge ind i nye typer FX RX EX MXRXAG X XEXNXDXEXB XEXTXOXN XA XR XK X IXTXEXKXT U R HVID BETON I RENE LINJER Foto: Kim Utzon Arkitekter. 24 BETON Foto: Kim Utzon Arkitekter. Harbour House er opført i et helt særligt byggesystem, udtænkt og videreudviklet af arkitekt Kim Utzon H arbour House fremstår klart og rent i sit udtryk med sin placering ved Kalkbrænderihavnen. Det hesteskoformede kontorhus har et maritimt look med de meget karakteri F R E M R AG E N D E B E T O N A R K I T E K T U R Illustration: Kim Utzon Arkitekter. system i moduler af tre meter - et tredimensionelt grid, som kunne give et stort rum at være kreativ inden for, siger Kim Utzon. SOM TRÆTOPPE Harbour gør et smukt, maritimt indtryk. Søjlerne rejser sig som træk Os med markedets bedste kranløsninger på travers-, portal- & svingkraner SYLVEST TRADING APS www.62681325.dk Bygaden 41, 5600 Faaborg. Tlf. 62681325 KU N S T I B E T O N TÆPPET OG LØ Kunstværket Dag & Nat i betonfliser er installeret i Skovlunde Bypark med Anja Franke som kreativ motor K Foto: Torben Petersen. 28 BETON unstværket Dag & Nat i Skovlunde Bypark er skabt af billedkunstneren Anja Franke i 2015. Projektet blev gennemført i et sa FA K TA BYG H E R R E Ballerup Kommune og Statens Kunstfond KU N S T N E R Anja Franke LANDSK ABSARKITEKT Thing & Brandt Landskab S TAT E N S KU N S T F O N D S BYG G E FAG L I G E KO N S U L E N T Jørgen Kreiner-Møller ENTREPRENØR BEREN Malmos BETON Farum Beton (betonfliser i lys og grå bet D I G I TA LT BETON-TIDSSKRIFT GÅR DIGITALT - Medieudviklingen har jo betydet, at man forventer at kunne få adgang til det relevante, faglige læsestof her og nu online, siger Marianne Hasholt, lektor på DTU Byg inden for betonteknologi. 30 BETON Tidsskriftet Nordic Concrete Research vil fremover kun udkomme online forventningen er at nå bredere ud THE NORDIC CONCRETE FEDERATION 2/2018 PUBLICATION NO. 59 Nordic Concrete N ordic Concrete Research (NCR) er en betonvidenskabelig publikation, der i en lang række år er udkommet på print som #XJXEX GXEXL X SK XE XR XB X EXTXO XN XXXXXXXXXX Foto: Bertram Brandt Bertelsen 32 BETON FA K TA # J EG E L S K E R B E TO N 2019 Hovedmedie: Instagram Periode: 5. november 5. december Antal fotos: 1.554 fotos Antal nye følgere på Instagram: 463 Interaktioner på sociale medier: 7.500 Rækkevidde på sociale medier: 347.097 FOTOGRAFER ELSKER BETON Rekordstor deltagelse i Dansk Betons fo #JEGELSKERBETON Foto: Giuseppe Liverino. SPRANG DIREKTE IND PÅ EN FØRSTEPLADS Det var et enigt dommerpanel, der udnævnte Bertram Brandt Bertelsen som vinder af fotokonkurrencen #jegelskerbeton. Bertram Brandt Bertelsen sprang direkte ind på førstepladsen, med et billede, hvor der udføres et halsbr klippelignende betonlandskab. Det var netop ét af indgangspartiernes betonhalvtage, der udgjorde rammerne for Bertram Brandt Bertelsens foto til #jegelskerbeton. De runde åbninger i betonhalvtaget gav frirum til at tage billeder i mange forskellige vinkler. Og med min kammerats erfaringer i parkour FORENINGEN IN SITU-BYGGERIER KAN IKKE LAVES PÅ RUTINEN Torsdag den 17. januar blev der afholdt medlemsmøde i Fabriksbetonforeningen i HUSET i Middelfart. Her blev der om formiddagen standardisering mens eftermiddagens emne var hydrauliske klatreforskallinger og rytmiske hvirvler i planlægningen af Tim GudmandHøyer er chefskonsulent i Rambøll og har stor erfaring med at bygge højhuse i både in- og udland. MEDLEMSF ORTEGNELSE Fabriksbetonforeningen Nørre Voldgade 106 1358 København K Tlf. 72 16 02 63 arl@danskbyggeri.dk www.fabriksbetonforeningen.dk Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S FC MØRTEL TIL ELEMEN IKKE BARE MØRTEL Af Claus V. Nielsen ikke noget krav om CE-mærkning af elementfugemørtler, da der ikke findes nogen harmoniseret produktstandard at CE-mærke efter. Mørtler beregnet til pudsning og opmuring skal CE-mærkes efter DS/EN 998-1 og -2. Mørtler til betonreparationer og for TFUGER ER Den statistiske behandling af prøvningsresultater til bestemmelse af den karakteristiske styrke kan bl.a. findes i BEF Bulletin no. 5 og følger princippet i DS/EN 206. BYGGEPLADSFRADRAG Bulletinen indeholder også beskrivelse af et såkaldt byggepladsfradrag typisk svarende til at producen NYUDDANNEDE BETONMAGERE FRA AMU NORDJYLLAND Det nyuddannede betonmagerhold har fremstillet sandwichelementer med en mørk grå, delvis fritlagt forplade. Bagpladen er udført som et traditionelt element med to søjler og en bjælke. Elementerne er udstøbt med 35 MPa SCC beton, som betonmagerne selv har f CONFAC VINDER RANDERS ERHVERVSPRIS 2019 MEDLEMSF ORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106 1359 København K Ambercon A/S A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik Betonelement, Hobro Randers Kommunes Erhvervspris 2019 gik i år til Confac A/S, der blandt andet vinder pris NY METODE TIL MÅLING AF CHLORIDTÆRSKELVÆRDIER Den såkaldte chloridtærskelværdi er én af de helt afgørende parametre til beregning af levetiden for betonkonstruktioner i saltholdige miljøer. Teknologisk Institut har opnået lovende resultater i arbejdet med at udvikle en ny accelereret metode til best at udvikle metoden og har igangsat en serie af laboratorieforsøg, hvor metoden testes på prøveemner af beton fremfor mørtel. De aktuelle prøveemner er alle fremstillet med en binder af 100 % sulfatbestandig lavalkali Portland cement (CEM I 42,5 N - SR 5) og et vand/cement-forhold på 0,50. FORELØBIG BETONS ELASTICITETSMODUL Hos Aalborg Portland oplever vi stigende interesse for betons elasticitetsmodul (E-modul). Mange kunder har de sidste par år henvendt sig med ønske om estimering eller måling af E-modul. Henvendelserne er typisk i forbindelse med projekter, hvor der er krav til et givet E-mo I passiv miljøpåvirkning anvendes ofte bakkesten, som ofte giver lavere E-modul end søsten eller skærver. Typiske værdier ses nedenfor: (det initiale E-modul er også en mulighed). Princippet for bestemmelse af sekant E-modul er illustreret på figur 2. Passiv og moderat miljøpåvirkning (C20/25 - C ningsvis trykstyrke på den første cylinder. Denne måling bruges til at fastlægge belastningsniveauet til målingen af E-modul på de resterende, idet der lastes op til 1/3 af trykstyrken, når der måles E-modul. Ved måling af E-modul monteres en rig med minimum to flytningssensorer på en cylinder. Sens Det ses, at der kan være op til 10 GPa forskel i E-modulet afhængigt af tilslagstypen. Tilslagstypen har også indflydelse på trykstyrken, men dog i mindre omfang (variationskoefficienten er tre gange større for E-modulerne end trykstyrkerne). Der er også bestemt E-modul og trykstyrke efter 7 døgn på DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER 21.02.2019 // 16.15 - 21.00 Torsdag den 28. februar 2019 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Sted: Teknologisk Institut, Taastrup OPTIMERING OG BRUG AF DE DIGITALE TEKNOLOGIER INDENFOR BYGGESEKTOREN 26.02.2019 // 17.15 - 18.30 BELL