FORENINGEN
NYT NAVN
SAMME MULIGHEDER
Løsningen blev at nedlægge miljøklasTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pålagserne og i stedet for gruppere dem efde standardiseringsudvalget at fjerne
ter den miljøpåvirkning, som betonen
begrebet miljøklasser i forbindelse
udsættes for. Det betyder, at branchen
med revisionen af DS 2426, den danske
fremover skal inddele beton efter den
tillægsstandard til den europæiske bemiljøpåvirkning, de er udsat for.
tonstandard. Årsagen var, at Styrelsen
Set ud fra Styrelsens synspunkt virvurderede, at der var tale om et dansk
ker miljøpåvirkninger mere håndgribesærkrav, der kunne opfattes som en
ligt, fordi begrebet også er defineret i
handelshindring.
EN 206:2013 udgaven.
Arbejdsgruppen bag revisionen
Med det nye begreb miljøpåvirkaf standarden har derfor lagt et stort
VEJLEDNING I SAMMENHÆNGEN MELLEM
ning har branchen fået en standard,
arbejde i at udarbejde en løsning, så
MILJØPÅVIRKNINGER EKSPONERINGSKLASSER
MILJØKLASSER
som gør det muligt for os, at fastholde
standarden kan imødekomme Styen effektiv systematik, der er lige så
relsens krav om at fjerne handelshineffektivt som den gamle. Dermed kan
dringer og danske særkrav. Løsningen
vi
fortsætte, som vi synes fungerer
skulle
dog
fortsat
have
en
systematik
Formål
Miljøpåvirkninger
Miljøklasse er taget ud af DS/EN 206 DK NA:2019 og
Miljøpåvirkninger er beskrevet i DS/EN 206:2013, punkt
bedst
og undgå flest mulige fejl, siger
ogBegrebet
metodik,
som fastholder den gængerstattet af begrebet miljøpåvirkning. Miljøklasse anvendes
3.1.1.7 som:
branchedirektør
i Dansk
Beton,
Dorthe
sefortsat
praksis
i
Danmark
og
gavner
alle
i
i udbuds- og tegningsmateriale såvel som i daglig
De kemiske og fysiske påvirkninger,
betonen
udsættes
for,
tale og i det endnu ikke-reviderede nationale tillæg til Euroog som resulterer i påvirkninger på betonen eller armeringMathiesen.
betonbranchen.
code 2, DS/EN 1992-1-1 DK NA:2017. Formålet med denne
en eller indstøbt metal, som ikke er betragtet som belast-
vejledning er at skabe et hurtigt overblik over de forskellige
ninger ved konstruktivt design.
begreber og klasser.
Opdelingen af eksponeringsklasser i miljøpåvirkninger,
svarer til opdelingen i de tidligere miljøklasser.
Korrosion forårsaget af chlorider
Korrosion forårsaget af
karbonatisering
Chlorider fra andet
end havvand
Påvirkning fra frost/tø
Havvand
Aggressivt
kemisk miljø
Miljøpåvirkning
P
P
M
M
M
A
A
E
A
E
E
M
A
A
E
M
A
E
Eksponeringsklasse
X0
XC1
XC2
XC3
XC4
XS1
XS2
XS3
XD1
XD2
XD3
XF1
XF2
XF3
XF4
XA1
XA2
XA3
Miljøklasser
Miljøklasser er anvendt og beskrevet i den tilbagetrukne DS 2426, samt i DS/EN 1992-1-1 DK NA:2017.
MILJØKLASSE/EKSPONERINGSKLASSE
Miljøklasse
Omfatter følgende
eksponeringsklasser iht.
DS/EN 206
Passiv
Moderat
Aggressiv
X0
XC2
XD1
XD2
XC1
XC3
XS1
XD3
XC4
XS2
XS3
XF2
XF4
XF3
XA3
XA2
Eksponeringsklasser
Eksponeringsklasser er beskrevet i DS/EN 206:2013, punkt 3.2 som:
X0
Eksponeringsklasse ved ingen risiko for korrosion eller påvirkning
XC1 til XC4
Eksponeringsklasser ved risiko for korrosion forårsaget af karbonatisering
XD1 til XD3 Eksponeringsklasser ved risiko for korrosion forårsaget af chlorider fra andet end havvand
XS1 til XS3
Eksponeringsklasser ved risiko for korrosion forårsaget af chlorider fra havvand
XF1 til XF4
Eksponeringsklasser ved risiko for frost-tø-påvirkning
XA1 til XA3 Eksponeringsklasser ved risiko for kemisk påvirkning.
Udarbejdet af Teknisk Udvalg i Fabriksbetonforeningen den 1. december 2019
BETON
Ekstra aggressiv
XF1
XA1
36
Begrebet miljøklasse er taget ud af DS/
EN 206 DK NA:2019 og bliver nu erstattet af begrebet miljøpåvirkning. Begrebet miljøklasse vil lidt tid endnu blive
anvendt i udbuds- og tegningsmateriale såvel som i daglig tale. Miljøklasse
anvendes desuden i det endnu ikke-reviderede nationale tillæg til Eurocode 2,
DS/EN 1992-1-1 DK NA:2017.
For at lette forståelsen for ændringen er der udarbejdet en vejledning,
som også skaber et overblik over forskellige begreber og klasser.
Vejledningen er målrettet rådgivere,
arkitekter, entreprenører, producenter
og leverandører af råmaterialer til beton. Det er vigtigt, at alle aktører i betonbranchen noterer sig forskellen på
miljøklasser og miljøpåvirkninger for at
undgå misforståelser.
DEFINITION PÅ
MILJØPÅVIRKNINGER
MILJØPÅVIRKNING/EKSPONERINGSKLASSE
Ingen risiko for korrosion
eller påvirkning
EN MILJØKLASSEVEJLEDNING
Det nye begreb miljøpåvirkninger,
som anvendes i den nye danske standard EN 206 DK NA, er defineret i DS/
EN 206:2013, punkt 3.1.1.7 som:
De kemiske og fysiske påvirkninger,
betonen udsættes for, og som resulterer
i påvirkninger på betonen eller armeringen eller indstøbt metal, som ikke
er betragtet som belastninger ved konstruktivt design.
Du kan downloade vejledningen
ved at scanne QR-koden eller på Fabriksbetonforeningens hjemmeside:
https://www.danskbeton.dk/fabriksbeton/publikationer/
NUMMER 1 F E B RUA R 2020 TEMA REPAR ATIONER Teknik, metoder, projekter 08 INJICERING SOM METODE God til huller i beton 26 side 4 BYPARK I NY BETONRAMME Enghaveparken 30 VANDANLÆG ER HISTORISK BETON Tinghøj Vandreservoir
Godt på vej med grøn omstilling Hos Aalborg Portland har vi gennem en lang årrække bygget bæredygtighed og cirkulær økonomi helt ind i kernen af vores virksomhed. Med FNs Verdensmål som pejlemærker sætter vi stadig mere ambitiøse mål for den grønne omstilling Danmarks største industrisymbiose Som
LE D E R I N D H O LD 4 VI SKAL REPARERE I TIDE 8 13 FØRST OG FREMMEST handler det om at bygge totaløkonomisk og så fejlfrit som muligt, så et byggeri opføres i høj kvalitet med lang levetid hvilket forudsætter godt vedligehold. En del af dette vedligehold er at være opmærksom på nedbrydning
Fotos: Banedamark/Palle Peter Skov T E M A : R E PA R AT I O N KOMPLICERET RENOVERING AF LILLEBÆLTSBROENS STRØMPILLER Grundig planlægning og hårdt fysisk arbejde er grundopskriften på den indvendige renovering af de fire piller, der bærer Lillebæltsbroen af 1935 S elvom den kombinerede jernbane
værk ned i hver pille, men alt skulle bæres med håndkraft. Selve renoveringsarbejdet har derfor også taget fem år. GRUNDIGE FORUNDERSØGELSER Forud for renoveringsprojektet gik flere års arbejde med at undersøge pillernes tilstand og skadernes omfang, fortæller broingeniør fra Banedanmark, Svend Eri
T E M A : R E PA R AT I O N OM 10-20 ÅR VIL DET FORMENTLIG BLIVE NØDVENDIGT AT FORTSÆTTE RENOVERINGEN AF BETONVÆGGENE LIllebæltsbroen af 1935 er lidt over en kilometer lang. Det er en selvbærende stålkonstruktion, der hviler på seks piller; to landfaste og fire, der står ude i Lillebælt. Tilslutni
FORDI DU KUN STØBER ÉN GANG Det kræver sit at bygge fremtiden. Store tanker, visionære idéer og et fundament, der er både stærkt og bæredygtigt. Vi er eksperterne, når det kommer til færdigblandet beton. På alle niveauer; fra udvikling og projektering til salg og produktion. Det handler om at gøre s
Fotos: Brahl Fotografi T E M A : R E PA R AT I O N Projektchef Janus Holm fra entreprenørfirmaet Christiansen & Essenbæk fortæller om, hvordan en typisk opgave i en p-kælder løses af firmaet. I den konkrete kælder tæt på vandet i Sydhavnen har der været problemer med vandindtrængning i begge kælde
INJICERING AF BETON SOM REPARATIONSMETODE Injicering er fællesbetegnelsen for en bred vifte af teknikker til reparation af både nye og gamle betonkonstruktioner. Området er i vækst, og der arbejdes på at udvikle både teknikkerne og de materialer, der kan injiceres i revner og huller i betonen I n
T E M A : R E PA R AT I O N Vi udbedrer fejl og skader i både gamle og helt nye byggerier, fortæller projektchef Janus Holm fra Christiansen & Essenbæk. Firmaets opgaver spænder lige fra udbedring af svindrevner i fundamenter til parcelhuse til den jævnlige vedligeholdelse af infrastruktur som Stor
PETRA UDVEKSLINGSBJÆLKER til huldæk ved dækåbninger Teknisk manual med bæreevnekurver Lettilgængelig løsning med præ-dimensionerede designs Intet behov for midlertidig understøtning ved montage På lager i standardstørrelser www.peikko.dk F E B R U A R 2 0 2 0 11
T E M A : R E PA R AT I O N På nederste kælderniveau har den været gal i adskillige vertikale støbeskel. Allan Petersen fra Christiansen & Essenbæk er ved at lægge sidste hånd på svumningen af de reparerede områder inden maleren overtager. BENTONIT Bentonit er en meget fed og plastisk lerart. I in
T E M A : R E PA R AT I O N NDT Non Destructive Testing, ikkedestruktive undersøgelser, er fællesbetegnelsen for en bred vifte af teknikker, der gør det muligt at kigge ind i betonkonstruktioner uden at hugge ud i betonen eller udtage borekerner NDT-målinger gør det muligt at scanne betonkonstrukt
T E M A : R E PA R AT I O N DET ER MIN KLARE FORNEMMELSE, AT DER ER RIGTIG MANGE FEJL I NYE BYGGERIER, SOM IKKE BLIVER OPDAGET Det kræver stor viden og erfaring at tolke resultaterne af radarmålinger korrekt. Målingerne ses som bølgemønstre intakt eller om der er nogle indre skjulte fejl, der på
D EL M AT ER I A L ER : B L A N D E VA N D En typisk bro-opgave kan være at tjekke om fugtisoleringen mellem asfaltbelægningen og betondækket er nedbrudt. Her bruges typisk Impuls Respons, sMASH. sMASH sMASH-metoden, også kaldet Impuls Respons, består i at en konstruktion påføres et slag med en im
Fotos: Tom Jersø T E M A : R E PA R AT I O N NYT REPARATIONSNETVÆRK FOKUSERER PÅ UDDANNELSE 16 BETON F E B R U A R 2 0 2 0 16
T E M A : R E PA R AT I O N Det er ofte lettere at konstatere, at der er en skade, end at fastlægge årsagen. Det kræver overvejelser over hvad der har forårsaget skaden, siger faglig leder hos Teknologisk Institut, Gitte Normann Munch-Petersen. SELVOM ENTREPRENØRENS ANSVAR KUN ER FEM ÅR, SÅ HAR B
T E M A : R E PA R AT I O N kommende kurser. Det var derfor først tanken, at der skulle udarbejdes et kravdokument, som rådgiverne skulle indskrive i udbudsmaterialet. Dermed vil det blive et krav, at medarbejdere i de bydende virksomheder skal have gennemgået en relevant uddannelse i Danrep-regi f
S T O R S T R Ø M S B RO E N Elementerne til den slanke konstruktion støbes i højstyrkebeton fra betonværk lige ved byggeriet på Masnedø D en nye Storstrømsbro bliver en såkaldt skråstagsbro med en central 100 m høj pylon. Hvert af de to 160 m lange midterste brofag holdes af hver 20 kabler på hv
S T O R S T R Ø M S B RO E N Det gamle gartneri på Masnedø er revet ned for at give plads til produktionen af betonelementer til den nye Storstrømsbro. De forskellige typer elementer skal produceres i tre store haller, der er opført til formålet. På billedet chefkonsulent Barbara MacAulay fra Vejdi
FA K TA NY STORSTRØMSBRO Opføres af det italienske joint venture SBJV. Broen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, tosporet landevej til 80 km/t samt gang- og cykelsti. Den nye Storstrømsbro er en såkaldt skråstagsbro med en enkelt pylon i midten. De to midterfag hænger fra 20
Fotos: Martin Schubert N Y U D DA N N E L S E BEDRE TIL BETONBLOKKE På kursusforløbets første trin blev der arbejdet med hydraulik og fejlsøgning I samarbejde med Dansk Beton og videnstunge produktionsvirksomheder introducerer AMU Nordjylland et nyt kursusforløb for maskinoperatører, der arbejder
VI HAR GENNEM MANGE ÅR VÆRET VANT TIL AT ANSÆTTE MEDARBEJDERE, DER ER BLEVET SIDEMANDSOPLÆRT, MEN DET FÅR VI STADIGT SVÆRERE VED. VI HAR IKKE VÆRET GODE NOK TIL AT SYNLIGGØRE OS SELV, OG DET ÆNDRER VI NU PÅ at vi har en plan med dem, og at de kommer til at udvikle sig fagligt. Så uddannelse skal væ
N Y U D DA N N E L S E Efter et års forarbejde kunne uddannelseskonsulent Erik Nielsen fra AMU Nordjylland og formand for Blokforeningen, Niels Westergaard, igangsætte det nye kursusforløb for maskinoperatører. Servicechef Klavs Kolberg fra maskinleverandøren KVM glæder sig over, at en række aktør
NY OPDATERING AF BETONSTANDARDEN Det er nu tilladt at komme kalkfiller i betonen som cementerstatning under visse definerede forhold. Den seneste opdatering af det danske anneks DS/EN 206 DK NA:2019 er trådt i kraft ved årsskifte med nye regler om blandt andet kalkfiller og biokulflyveaske D en
K LI M A S I K R I N G NYKLASSISK PARKANLÆG I BETONRAMME Enghaveparken i København er blevet revitaliseret med linieføring og opholdsrum, hvor beton er gennemgående materiale Fotos: Tom Jersø. U 26 dgangspunktet for designet af Enghaveparken har været de oprindelige tegninger fra 1927, hvor Arn
Betondiget leder regnvandet rundt i parken, integrerer belysning og skaber siddemuligheder. FA K TA E N G H AV E PA R K E N , V E S T E R B R O . FORNYELSE . BYG H E R R E Københavns Kommune, HOFOR, Områdefornyelsen Multibanen har sit helt eget formsprog med en særlig terrassering. AREAL 35.000 m
K LI M A S I K R I N G Et par store specialdesignede fuglebade, også i beton, føjer en særlig æstetisk variation til parkens udtryk. steder indlagt i en kube i forbindelse med bænkene. Et par store specialdesignede fuglebade, også i beton, føjer en særlig æstetisk variation til parkens udtryk. GY
FORSØG VISER FORBEDRET SYRERESISTENS MED KALKTILSLAG Svovlbrintekorrosion i kloaknettet er et alvorligt problem på strækninger med ekstra aggressivt miljø, som ser ud til at kunne reduceres med tilslag af kalk. N ovember sidste år sluttede projektet Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggre
Fotos: Helene Mikkelsen F R E M R AG E N D E B E T O N A R K I T E K T U R 30 BETON De imponerende tomme vandbeholdere med de fint udformede og okkerbelagte søjler.
BETONHISTORISK VANDRESERVOIR Det betonhistoriske Tinghøj Vandreservoir består af 10 beholdere med hver 264 betonsøjler, der bærer overdækningen T inghøj Vandreservoir, bygget i perioden 1931-35,er Danmarks største vandanlæg, beliggende på Vandtårnsvej i Gladsaxe. Det består af 10 vandbeholdere og
F R E M R AG E N D E B E T O N A R K I T E K T U R Et af de tybe kubeformede nedgangstårne til reservoirerne, udført i beton. De 20 nedgangstårne har små cirkulære ruder placeret uregelmæsssigt i betonkappen, der hvert illustrerer et stjernebillede. UNIKKE SØJLER som står meget præcise. Og så har
tidligt ude med at lave en søjle-pladebeton, pointerer Grethe Pontoppidan. Ib Lunding var meget præcis i sin arkitektur, og den pyramideformede kapitæl kunne måske være en halv oktaeder. Det lyder sandsynligt, søjlerne er jo utrolig smukke, fordi de står så knivskarpt og præcist; overgangen til lof
Fotos: CRH Concrete B I B M - KO N F E R E N C E B E T O N E L E M E N T- I N D U S T R I E N I E U R O PA : BÆREDYGTIGHED BLIVER CENTRALT TEMA 34 BETON
BIBM netværket inden for den europæiske betonelement-industri holder konference i København 6.-8. maj D en store klima-dagsorden er også med, når det europæiske netværk inden for betonelement-industrien, BIBM, holder konference i København til maj med omkring 650 deltagere fra 43 lande. Hvis jeg
FORENINGEN NYT NAVN SAMME MULIGHEDER Løsningen blev at nedlægge miljøklasTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pålagserne og i stedet for gruppere dem efde standardiseringsudvalget at fjerne ter den miljøpåvirkning, som betonen begrebet miljøklasser i forbindelse udsættes for. Det betyder, at branchen
Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphal MEDLEMSMØDE I FABRIKSBETONFORENINGEN MEDLEMSF ORTEGNELSE Fabriksbetonforeningen Nørre Voldgade 106 1358 København K Tlf. 72 16 02 63 arl@danskbyggeri.dk www.fabriksbetonforeningen.dk A/S Ikast Betonvarefabrik Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S FC Beton A/S
BULLETIN NO 6: OPDATERET ANVISNING OM MONTAGEAFSTIVNING AF LODRETSTÅENDE BETONELEMENTER afstivninger. Montøren skal derfor være opmærksom på vejrforholdene og være forberedt på at iværksætte forstærkning i de tilfælde, hvor der varsles om vindstød over varslingsgrænserne. FÆRRE MATERIALER OG BEDRE
MONTAGE AF ELEMENTER MED ANDEN VANDRET LAST I Bulletin no 6 er der til forskel fra den tidligere anvisning tilføjet et bilag for montage af betonelementer med anden vandret last end vind. Et eksempel på dette kan være egenvægtens excentricitet af en sandwichfacade. Afhængig af om lasten er en følge
18 NYUDDANNEDE BETONMAGERE FRA AMU NORDJYLLAND Årets 18 nyuddannede betonmagere repræsenterer 13 forskellige betonelementfabrikker, hvilket er rekord. Den afsluttende prøve blev udført som enkeltmandsopgaver. Eleverne skulle fremstille sandwichelementer med en mørk grå, delvis fritlagt for- plade.
NYT INTERESSEMEDLEM I BETONELEMENT-FORENINGEN MEDLEMSFORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106 1359 København K Ambercon A/S A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton
BETONENS AKTIVERINGSENERGI EN OVERSET EGENSKAB... Bestemmelse af betons modenhed anvendes til at forudsige styrker på baggrund af temperaturmålinger, men anvender vi den rette model? Tilbage i 2010 blev der startet en stor satsning på Teknologisk Institut, som skulle understøtte udviklingen af ny v
RESULTATER Betonsammensætningerne var baseret på Lavalkali Sulfatbestandig cement og Rapidcement fra Aalborg Portland med og uden flyveaske samt en slaggecement fra Tyskland. Alle betoner var luft-indblandede og havde V/C = 0,40. Detaljer og mix design kan findes i [1]. Her skal kun gengives nogle f
FARVEVARIATIONER FOR NYSTØBT BETON I forbindelse med opførelse af et byggeri kan der til tider opstå uenighed omkring betonoverfladernes visuelle udtryk. Oftest er denne uenighed grundet i farvevariationer, enten indenfor afgrænsede delområder af byggeriet, eller mellem forskellige bygningsdele. Byg
Figur 2 HVORDAN FORKLARES FARVEVARIATIONER I EN NYSTØBT BETONOVERFLADE? Årsagen til at tilsyneladende ens producerede betonoverflader fremtræder endog meget forskellige, skal søges i de fysiske og kemiske processer, der påvirker betonoverfladen. I denne sammenhæng betragtes: Betonoverfladens kapil
Mængden af jern i betonen er uden betydning. Det der betyder noget, er hvor meget af dette jern, der er i porevæsken. Mængden af jern i opløsning er afhængig af en række faktorer, hvor porevæskens pH-værdi og indholdet af såkaldte kompleksbindende stoffer (ligander) er af størst betydning. Kompleksb
DET ER EN KOLD TID... På trods af den globale opvarmning blæser der for tiden kolde vinde landet, og vi oplever lave temperaturer, der kan have en vis indvirkning på betonens egenskaber. FRISK BETON OG LAVE TEMPERATURER beton kan klare sig selv mod frostpåvirkning, kan vurderes ud fra hærdningsgr
DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER 03.03.2020 // 17.15 - 18.30 17.03.2020 // 09.00 - 16.30 BETON OG HØJHUSE: FORDELE OG UDFORDRINGER VED BETON I HØJHUSE DTU, Kgs. Lyngby 11.03.2020 // 16.15 - 18.15 BELLA SKY Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C 25.03.2020 // 15.00 -