BETONENS AKTIVERINGSENERGI EN OVERSET EGENSKAB... Bestemmelse af betons modenhed anvendes til at forudsige styrker på baggrund af temperaturmålinger, men anvender vi den rette model? Tilbage i 2010 blev der startet en stor satsning på Teknologisk Institut, som skulle understøtte udviklingen af ny viden indenfor betonkonstruktioner til broer og tunneler. Selvom det er flere år siden, at aktiviteterne sluttede, så er der stadig mange resultater, som tåler et genvisit. På hjemmesiden www.expertcentre.dk kan man finde et overblik over de mange undersøgelser og resultater, der blev genereret i denne periode herunder bl.a. en lang række undersøgelser på Femern-eksponeringspladsen i Rødby Havn. I indeværende år vil der blive foretaget 10 års undersøgelser på Femern betonerne. BAGGRUND I 2012 og i 2015 blev der gennemført et stort antal forsøg på 5 anlægsbetoner (beregnet til aggressivt miljø), hvor effekten af forskellige hærdetemperaturer på styrke og kloridmigrationskoefficient blev undersøgt i Teknologisk Instituts betonlaboratorium [1]. Alt i alt blev der udført omkring 65 forskellige kombinationer af hærdetemperatur og alder for hver betontype samt 3 prøveemner pr. kombination. Prøveemner blev udstøbt og vandlagret ved konstant temperatur 5, 10, 20, 30, 45 og 60 C i forskellige tidsrum og derefter trykprøvet. Normalt anvendes Freiesleben Hansen & Pedersens originale modenhedsmodel [2] til at forudsige betons styrkeudvikling under andre temperaturforhold end ved referencetemperaturen 20 C. FHP-modellen er baseret på en aktiveringsenergi på Ea20 = 33.500 J/mol [2,3], som blev målt på en enkelt betontype tilbage i 1970erne [2]. En del af formålet med undersøgelsen i 2012 var netop at vurdere, hvorvidt modenhedsmodellen og aktiveringsenergien, som anvendes bredt i betonbranchen, også er gældende for moderne betoner og cementtyper. HVORFOR SKAL VI KENDE BETONENS MODENHED? I lande som Danmark, hvor temperaturen varierer en del hen over året, er der generelt en stor opmærksomhed på modenhedsbegrebet. Dette gælder også de andre Skandinaviske lande samt fx Canada. Specielt på den kolde årstid, hvor styrkeudviklingens ON 242 B EBTEOTN Figur 1: Prøveemner i temperaturstyret vandkar. hastighed falder markant, er der behov for at vurdere modenhedens udvikling fx på byggepladsen. Der har desuden været en tendens til, at flere entreprenører og producenter ønsker at kende styrkeudviklingen i den enkelte støbning, eller i det enkelte element, med større præcision. Dette skyldes bl.a., at der er udviklet avancerede og prisbillige monitoreringsløsninger, hvor temperaturen måles i forskellige lokationer med indstøbte termofølere. Ved simpel omregning kan disse målinger konverteres til modenhed og derefter til trykstyrke. Man kan dermed følge styrkeudviklingen live vha. en cloud baseret løsning uden at skulle bøvle med tømning af dataloggere. Deling af data med bygherre og rådgiver kan nemt ske efter behov ligesom det er muligt at få sms-notifikationer mv. Betonproducenten har typisk en styrkeudvikling bestemt til et passende antal terminer ved 20 C, som anvendes til at omregne fra en given målt modenhed til den tilhørende styrke. Typisk benyttes denne type temperaturmålinger til at bestemme styrkeniveauet i støbningens overflade for at vurdere om man kan afforskalle, eller om kravet til udtørringsbeskyttelsens varighed er opfyldt. Der kan også være tale om, at betonens styrke i det indre af et brotværsnit skal opnå en vis minimumsværdi for at kunne påbegynde opspænding med spændkabler. NUMMER 1 F E B RUA R 2020 TEMA REPAR ATIONER Teknik, metoder, projekter 08 INJICERING SOM METODE God til huller i beton 26 side 4 BYPARK I NY BETONRAMME Enghaveparken 30 VANDANLÆG ER HISTORISK BETON Tinghøj Vandreservoir Godt på vej med grøn omstilling Hos Aalborg Portland har vi gennem en lang årrække bygget bæredygtighed og cirkulær økonomi helt ind i kernen af vores virksomhed. Med FNs Verdensmål som pejlemærker sætter vi stadig mere ambitiøse mål for den grønne omstilling Danmarks største industrisymbiose Som LE D E R I N D H O LD 4 VI SKAL REPARERE I TIDE 8 13 FØRST OG FREMMEST handler det om at bygge totaløkonomisk og så fejlfrit som muligt, så et byggeri opføres i høj kvalitet med lang levetid hvilket forudsætter godt vedligehold. En del af dette vedligehold er at være opmærksom på nedbrydning Fotos: Banedamark/Palle Peter Skov T E M A : R E PA R AT I O N KOMPLICERET RENOVERING AF LILLEBÆLTSBROENS STRØMPILLER Grundig planlægning og hårdt fysisk arbejde er grundopskriften på den indvendige renovering af de fire piller, der bærer Lillebæltsbroen af 1935 S elvom den kombinerede jernbane værk ned i hver pille, men alt skulle bæres med håndkraft. Selve renoveringsarbejdet har derfor også taget fem år. GRUNDIGE FORUNDERSØGELSER Forud for renoveringsprojektet gik flere års arbejde med at undersøge pillernes tilstand og skadernes omfang, fortæller broingeniør fra Banedanmark, Svend Eri T E M A : R E PA R AT I O N OM 10-20 ÅR VIL DET FORMENTLIG BLIVE NØDVENDIGT AT FORTSÆTTE RENOVERINGEN AF BETONVÆGGENE LIllebæltsbroen af 1935 er lidt over en kilometer lang. Det er en selvbærende stålkonstruktion, der hviler på seks piller; to landfaste og fire, der står ude i Lillebælt. Tilslutni FORDI DU KUN STØBER ÉN GANG Det kræver sit at bygge fremtiden. Store tanker, visionære idéer og et fundament, der er både stærkt og bæredygtigt. Vi er eksperterne, når det kommer til færdigblandet beton. På alle niveauer; fra udvikling og projektering til salg og produktion. Det handler om at gøre s Fotos: Brahl Fotografi T E M A : R E PA R AT I O N Projektchef Janus Holm fra entreprenørfirmaet Christiansen & Essenbæk fortæller om, hvordan en typisk opgave i en p-kælder løses af firmaet. I den konkrete kælder tæt på vandet i Sydhavnen har der været problemer med vandindtrængning i begge kælde INJICERING AF BETON SOM REPARATIONSMETODE Injicering er fællesbetegnelsen for en bred vifte af teknikker til reparation af både nye og gamle betonkonstruktioner. Området er i vækst, og der arbejdes på at udvikle både teknikkerne og de materialer, der kan injiceres i revner og huller i betonen I n T E M A : R E PA R AT I O N Vi udbedrer fejl og skader i både gamle og helt nye byggerier, fortæller projektchef Janus Holm fra Christiansen & Essenbæk. Firmaets opgaver spænder lige fra udbedring af svindrevner i fundamenter til parcelhuse til den jævnlige vedligeholdelse af infrastruktur som Stor PETRA UDVEKSLINGSBJÆLKER til huldæk ved dækåbninger Teknisk manual med bæreevnekurver Lettilgængelig løsning med præ-dimensionerede designs Intet behov for midlertidig understøtning ved montage På lager i standardstørrelser www.peikko.dk F E B R U A R 2 0 2 0 11 T E M A : R E PA R AT I O N På nederste kælderniveau har den været gal i adskillige vertikale støbeskel. Allan Petersen fra Christiansen & Essenbæk er ved at lægge sidste hånd på svumningen af de reparerede områder inden maleren overtager. BENTONIT Bentonit er en meget fed og plastisk lerart. I in T E M A : R E PA R AT I O N NDT Non Destructive Testing, ikkedestruktive undersøgelser, er fællesbetegnelsen for en bred vifte af teknikker, der gør det muligt at kigge ind i betonkonstruktioner uden at hugge ud i betonen eller udtage borekerner NDT-målinger gør det muligt at scanne betonkonstrukt T E M A : R E PA R AT I O N DET ER MIN KLARE FORNEMMELSE, AT DER ER RIGTIG MANGE FEJL I NYE BYGGERIER, SOM IKKE BLIVER OPDAGET Det kræver stor viden og erfaring at tolke resultaterne af radarmålinger korrekt. Målingerne ses som bølgemønstre intakt eller om der er nogle indre skjulte fejl, der på D EL M AT ER I A L ER : B L A N D E VA N D En typisk bro-opgave kan være at tjekke om fugtisoleringen mellem asfaltbelægningen og betondækket er nedbrudt. Her bruges typisk Impuls Respons, sMASH. sMASH sMASH-metoden, også kaldet Impuls Respons, består i at en konstruktion påføres et slag med en im Fotos: Tom Jersø T E M A : R E PA R AT I O N NYT REPARATIONSNETVÆRK FOKUSERER PÅ UDDANNELSE 16 BETON F E B R U A R 2 0 2 0 16 T E M A : R E PA R AT I O N Det er ofte lettere at konstatere, at der er en skade, end at fastlægge årsagen. Det kræver overvejelser over hvad der har forårsaget skaden, siger faglig leder hos Teknologisk Institut, Gitte Normann Munch-Petersen. SELVOM ENTREPRENØRENS ANSVAR KUN ER FEM ÅR, SÅ HAR B T E M A : R E PA R AT I O N kommende kurser. Det var derfor først tanken, at der skulle udarbejdes et kravdokument, som rådgiverne skulle indskrive i udbudsmaterialet. Dermed vil det blive et krav, at medarbejdere i de bydende virksomheder skal have gennemgået en relevant uddannelse i Danrep-regi f S T O R S T R Ø M S B RO E N Elementerne til den slanke konstruktion støbes i højstyrkebeton fra betonværk lige ved byggeriet på Masnedø D en nye Storstrømsbro bliver en såkaldt skråstagsbro med en central 100 m høj pylon. Hvert af de to 160 m lange midterste brofag holdes af hver 20 kabler på hv S T O R S T R Ø M S B RO E N Det gamle gartneri på Masnedø er revet ned for at give plads til produktionen af betonelementer til den nye Storstrømsbro. De forskellige typer elementer skal produceres i tre store haller, der er opført til formålet. På billedet chefkonsulent Barbara MacAulay fra Vejdi FA K TA NY STORSTRØMSBRO Opføres af det italienske joint venture SBJV. Broen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, tosporet landevej til 80 km/t samt gang- og cykelsti. Den nye Storstrømsbro er en såkaldt skråstagsbro med en enkelt pylon i midten. De to midterfag hænger fra 20 Fotos: Martin Schubert N Y U D DA N N E L S E BEDRE TIL BETONBLOKKE På kursusforløbets første trin blev der arbejdet med hydraulik og fejlsøgning I samarbejde med Dansk Beton og videnstunge produktionsvirksomheder introducerer AMU Nordjylland et nyt kursusforløb for maskinoperatører, der arbejder VI HAR GENNEM MANGE ÅR VÆRET VANT TIL AT ANSÆTTE MEDARBEJDERE, DER ER BLEVET SIDEMANDSOPLÆRT, MEN DET FÅR VI STADIGT SVÆRERE VED. VI HAR IKKE VÆRET GODE NOK TIL AT SYNLIGGØRE OS SELV, OG DET ÆNDRER VI NU PÅ at vi har en plan med dem, og at de kommer til at udvikle sig fagligt. Så uddannelse skal væ N Y U D DA N N E L S E Efter et års forarbejde kunne uddannelseskonsulent Erik Nielsen fra AMU Nordjylland og formand for Blokforeningen, Niels Westergaard, igangsætte det nye kursusforløb for maskinoperatører. Servicechef Klavs Kolberg fra maskinleverandøren KVM glæder sig over, at en række aktør NY OPDATERING AF BETONSTANDARDEN Det er nu tilladt at komme kalkfiller i betonen som cementerstatning under visse definerede forhold. Den seneste opdatering af det danske anneks DS/EN 206 DK NA:2019 er trådt i kraft ved årsskifte med nye regler om blandt andet kalkfiller og biokulflyveaske D en K LI M A S I K R I N G NYKLASSISK PARKANLÆG I BETONRAMME Enghaveparken i København er blevet revitaliseret med linieføring og opholdsrum, hvor beton er gennemgående materiale Fotos: Tom Jersø. U 26 dgangspunktet for designet af Enghaveparken har været de oprindelige tegninger fra 1927, hvor Arn Betondiget leder regnvandet rundt i parken, integrerer belysning og skaber siddemuligheder. FA K TA E N G H AV E PA R K E N , V E S T E R B R O . FORNYELSE . BYG H E R R E Københavns Kommune, HOFOR, Områdefornyelsen Multibanen har sit helt eget formsprog med en særlig terrassering. AREAL 35.000 m K LI M A S I K R I N G Et par store specialdesignede fuglebade, også i beton, føjer en særlig æstetisk variation til parkens udtryk. steder indlagt i en kube i forbindelse med bænkene. Et par store specialdesignede fuglebade, også i beton, føjer en særlig æstetisk variation til parkens udtryk. GY FORSØG VISER FORBEDRET SYRERESISTENS MED KALKTILSLAG Svovlbrintekorrosion i kloaknettet er et alvorligt problem på strækninger med ekstra aggressivt miljø, som ser ud til at kunne reduceres med tilslag af kalk. N ovember sidste år sluttede projektet Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggre Fotos: Helene Mikkelsen F R E M R AG E N D E B E T O N A R K I T E K T U R 30 BETON De imponerende tomme vandbeholdere med de fint udformede og okkerbelagte søjler. BETONHISTORISK VANDRESERVOIR Det betonhistoriske Tinghøj Vandreservoir består af 10 beholdere med hver 264 betonsøjler, der bærer overdækningen T inghøj Vandreservoir, bygget i perioden 1931-35,er Danmarks største vandanlæg, beliggende på Vandtårnsvej i Gladsaxe. Det består af 10 vandbeholdere og F R E M R AG E N D E B E T O N A R K I T E K T U R Et af de tybe kubeformede nedgangstårne til reservoirerne, udført i beton. De 20 nedgangstårne har små cirkulære ruder placeret uregelmæsssigt i betonkappen, der hvert illustrerer et stjernebillede. UNIKKE SØJLER som står meget præcise. Og så har tidligt ude med at lave en søjle-pladebeton, pointerer Grethe Pontoppidan. Ib Lunding var meget præcis i sin arkitektur, og den pyramideformede kapitæl kunne måske være en halv oktaeder. Det lyder sandsynligt, søjlerne er jo utrolig smukke, fordi de står så knivskarpt og præcist; overgangen til lof Fotos: CRH Concrete B I B M - KO N F E R E N C E B E T O N E L E M E N T- I N D U S T R I E N I E U R O PA : BÆREDYGTIGHED BLIVER CENTRALT TEMA 34 BETON BIBM netværket inden for den europæiske betonelement-industri holder konference i København 6.-8. maj D en store klima-dagsorden er også med, når det europæiske netværk inden for betonelement-industrien, BIBM, holder konference i København til maj med omkring 650 deltagere fra 43 lande. Hvis jeg FORENINGEN NYT NAVN SAMME MULIGHEDER Løsningen blev at nedlægge miljøklasTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pålagserne og i stedet for gruppere dem efde standardiseringsudvalget at fjerne ter den miljøpåvirkning, som betonen begrebet miljøklasser i forbindelse udsættes for. Det betyder, at branchen Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphal MEDLEMSMØDE I FABRIKSBETONFORENINGEN MEDLEMSF ORTEGNELSE Fabriksbetonforeningen Nørre Voldgade 106 1358 København K Tlf. 72 16 02 63 arl@danskbyggeri.dk www.fabriksbetonforeningen.dk A/S Ikast Betonvarefabrik Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S FC Beton A/S BULLETIN NO 6: OPDATERET ANVISNING OM MONTAGEAFSTIVNING AF LODRETSTÅENDE BETONELEMENTER afstivninger. Montøren skal derfor være opmærksom på vejrforholdene og være forberedt på at iværksætte forstærkning i de tilfælde, hvor der varsles om vindstød over varslingsgrænserne. FÆRRE MATERIALER OG BEDRE MONTAGE AF ELEMENTER MED ANDEN VANDRET LAST I Bulletin no 6 er der til forskel fra den tidligere anvisning tilføjet et bilag for montage af betonelementer med anden vandret last end vind. Et eksempel på dette kan være egenvægtens excentricitet af en sandwichfacade. Afhængig af om lasten er en følge 18 NYUDDANNEDE BETONMAGERE FRA AMU NORDJYLLAND Årets 18 nyuddannede betonmagere repræsenterer 13 forskellige betonelementfabrikker, hvilket er rekord. Den afsluttende prøve blev udført som enkeltmandsopgaver. Eleverne skulle fremstille sandwichelementer med en mørk grå, delvis fritlagt for- plade. NYT INTERESSEMEDLEM I BETONELEMENT-FORENINGEN MEDLEMSFORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106 1359 København K Ambercon A/S A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton BETONENS AKTIVERINGSENERGI EN OVERSET EGENSKAB... Bestemmelse af betons modenhed anvendes til at forudsige styrker på baggrund af temperaturmålinger, men anvender vi den rette model? Tilbage i 2010 blev der startet en stor satsning på Teknologisk Institut, som skulle understøtte udviklingen af ny v RESULTATER Betonsammensætningerne var baseret på Lavalkali Sulfatbestandig cement og Rapidcement fra Aalborg Portland med og uden flyveaske samt en slaggecement fra Tyskland. Alle betoner var luft-indblandede og havde V/C = 0,40. Detaljer og mix design kan findes i [1]. Her skal kun gengives nogle f FARVEVARIATIONER FOR NYSTØBT BETON I forbindelse med opførelse af et byggeri kan der til tider opstå uenighed omkring betonoverfladernes visuelle udtryk. Oftest er denne uenighed grundet i farvevariationer, enten indenfor afgrænsede delområder af byggeriet, eller mellem forskellige bygningsdele. Byg Figur 2 HVORDAN FORKLARES FARVEVARIATIONER I EN NYSTØBT BETONOVERFLADE? Årsagen til at tilsyneladende ens producerede betonoverflader fremtræder endog meget forskellige, skal søges i de fysiske og kemiske processer, der påvirker betonoverfladen. I denne sammenhæng betragtes: Betonoverfladens kapil Mængden af jern i betonen er uden betydning. Det der betyder noget, er hvor meget af dette jern, der er i porevæsken. Mængden af jern i opløsning er afhængig af en række faktorer, hvor porevæskens pH-værdi og indholdet af såkaldte kompleksbindende stoffer (ligander) er af størst betydning. Kompleksb DET ER EN KOLD TID... På trods af den globale opvarmning blæser der for tiden kolde vinde landet, og vi oplever lave temperaturer, der kan have en vis indvirkning på betonens egenskaber. FRISK BETON OG LAVE TEMPERATURER beton kan klare sig selv mod frostpåvirkning, kan vurderes ud fra hærdningsgr DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER 03.03.2020 // 17.15 - 18.30 17.03.2020 // 09.00 - 16.30 BETON OG HØJHUSE: FORDELE OG UDFORDRINGER VED BETON I HØJHUSE DTU, Kgs. Lyngby 11.03.2020 // 16.15 - 18.15 BELLA SKY Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C 25.03.2020 // 15.00 -