Magasinet Beton 2020 3

NUMMER 3 AU G U S T 2020 TEMA FORSØGSBROER Status, løsninger, viden 08 TESTBÆNK FOR NY KONSTRUKTION Broer og ny udvikling side 4 I20 BOLIGTÅRNENE I ESBJERG Kompleks beton-geometri 29 ROBOTTER TIL BETON Kan mindske armering

Portland OPEN 2020 Betonbranchens faglige mødested Vi ses i Aalborg d. 8. oktober til netværk og spændende indlæg. MØD DANMARKS BETONBRANCHE OG HØR OM NYESTE FORSKNING Hvad sker der EFTER 28 døgn? Produktoptimering af betonvarer Farvevariationer for blødstøbt beton Udtørringsbeskyttelse af beto

LE D E R I N D H O LD 4 DE NØDVENDIGE FORSØG 10 14 AT LAVE EN bro er en stor offentlig investering. De skal være så gode konstruktioner som muligt med lang holdbarhed, så smukke og sikre som muligt og samtidig så billige som muligt. Her har staten en særlig opgave og forpligtelse gennem Vejdir

Foto: Torben Eskerod. T E M A : FO R S Ø G S B RO E R VEJDIREKTORATETS FORSØGSBROER Byggeriet af broer i Danmark udvikles konstant for at sikre de bedste og billigste byggerier. Større eller mindre dele af de nye broer kan derfor være testbænk for nye konstruktioner, montageteknikker eller betonty

en forsøgsbro, og det er vi gerne med til at afprøve for at sikre, at vi får nogle broer, der holder så længe som muligt så billigt som muligt. Vi prøver forskellige materialer, fremstillingsteknikker og montageteknikker, og tester for eksempel elementbroer versus in-situ støbte broer eller en kombi

Foto: BVejdirektoratet. T E M A : FO R S Ø G S B RO E R Motorvejsbroen ved Lundgårdsvej over Sydmotorvejen demonstrerede flere ny teknologier. Dels er et af broelementerne støbt i grøn beton, men selve støbningen af dækkets elementer er foregået lige ved siden af motorvejen, hvorefter de færdige e

Foto: Tom Jersø. Som offentlig bygherre er vi interesseret i, at der bliver bygget nogle sikre og elegante broer, hvor vi får mest muligt for pengene, forklarer Niels Højgaard Pedersen, der leder Vejdirektoratets afdeling for bygværker. indgår også gerne i styregruppen på sådanne projekter og delt

PP NORDICA GROUP Hvis de kommende generationer skal trives i deres omgivelser, skal de have et bæredygtigt fundament at bygge videre på. Et fundament der er stærkt, sundt og smart. Hos PP Nordica Group gør vi hver dag vores ypperste for at udvikle nye teknologier og bruge smartere og mere skånsomme

For os er det bæredygtigt at nedsætte brugen af traditionel stålarmering i betonkonstruktioner. Ved brug af makro syntetisk fiberarmering gøres udstøbningsprocessen lettere, da plastfibrene er tilsat betonmassen ved levering og helt eller delvist erstatter behovet for stål. Produktion, transport og

T E M A : FO R S Ø G S B RO E R Fotos: Brahl Fotografi. SVAG INTERESSE FOR STÅLFIBERARMERING I BROER Den 30 meter lange underføring under Slagelse Omfartsvej er det første broprojekt i Danmark, hvor stålfiberarmering delvist har erstattet traditionel armering. 10 BETON

Stålfiberbeton-konsortiet dokumenterede med et broprojekt ved Slagelse, at stålfiberarmeret beton er en brugbar teknologi med flere fordele. Teknikken har dog ikke vundet større udbredelse i dansk byggeri C yklister og fodgængere der passerer gennem en underføring ved Slagelse Omfartsvej bemærker

T E M A : FO R S Ø G S B RO E R De skrå vægge på underføringen er støbt af stålfiberarmeret SCC, mens brodækket er støbt i stålfiberarmeret sætmålsbeton. projekter ville kunne spare penge og arbejdstid, fordi stålfiberarmeringen er meget mindre arbejdskrævende end traditionel armering, siger Lars

MOTORVEJS- OG JERNBANEBROER HURTIGERE, SIKRERE OG MERE EFFEKTIVT Ølsemagle, Køge Glumsø station PEIKKO SØJLESKO REDUCERER BYGGETIDEN Med præfabrikerede søjler og fundamenter minimeres de trafikale gener ved anlæg eller renovering af broer i forhold til en insitu-løsning. Når der bygges broer er e

Foto: Torben Eskerod. T E M A : FO R S Ø G S B RO E R FORSØGSBROER MED GRØNNE PERSPEKTIVER De broprojekter som Vejdirektoratet og Banedanmark stiller til rådighed som forsøgsprojekter er helt esentielle i forhold til udviklingen af nye, mere bæredygtige betontyper og betonteknologier N oget af d

Foto: Torben Eskerod. Dele af en jernbanebro på strækningen mellem Ringsted og Femern er støbt i grøn beton. Sideudvidelsen ved Kærstrupvej blev stillet til rådighed af Banedanmark som demonstrationsprojekt i forbindelse med innovationskonsortiet Grøn Beton II. Aalborg Portland har lanceret det ny

T E M A : FO R S Ø G S B RO E R CO 2 -REDUCEREDE BROER Forsøgsbroerne er dog ikke kun et redskab til at skabe bedre løsninger og studere nye betontyper. Bygningen af broer vil fremadrettet også blive underlagt strenge krav om CO2-reduktion. - Som vi ser det, bliver vores opgave i Vejdirektoratet, a

T E M A : FO R S Ø G S B RO E R Foto: Torben Eskerod. Broen ved Lundegårdsvej er bygget af Vejdirektoratet for Sund og Bælt som en del af Femernprojekts landanlæg. Der er gjort plads til at broen kan udvides med en ekstra bane i hver retning. MOTORVEJSBRO MED MEGEN INNOVATION En slank motorvejsbr

T E M A : FO R S Ø G S B RO E R Fotos: Jan Pasternak og Vejdirektoratet. Brodækket består af fire fag á hver fem dækselementer, som hviler på tre betonpiller samt vederlag i beton i hver ende af broen. De 20 brodækselementer er støbt i forme opbygget på marken lige ved siden af motorvejen. De fæ

FORDI DU KUN STØBER ÉN GANG Det kræver sit at bygge fremtiden. Store tanker, visionære idéer og et fundament, der er både stærkt og bæredygtigt. Vi er eksperterne, når det kommer til færdigblandet beton. På alle niveauer; fra udvikling og projektering til salg og produktion. Det handler om at gøre s

Foto: David Larsen. EXSXBXJ E XRG X X XTXOW X XE XR XSX X X X X X X X X X X SPEKTAKULÆRE BOLIGTÅRNE I ESBJERG Tre boligtårne med en kompleks geometri og sekstenkantede betondæk skyder op i Esbjerg med arkitektfirmaet BIG som kreatør E t spektakulært råhusbyggeri er skudt op fra Grådybet i Esbjer

Foto: David Larsen Den cirkulære in-situ støbte cirkulære kerne med ståvinkler til bæring af SL-dæk. Længere oppe ses de præfabrikerede trapezformede SL-dæk med udsparringshuller for lodrette installationer til lejlighederne. Nedad ses oversiden af de præfabrikerede, trapezformede SL-dæk og i perif

Foto: BIG. E S B J E RG T OW E R S Altanerne i galvaniseret kommer til at skyde i udkragede trekanter, der har givet byggeriet tilnavnet Kaktustårnene. DEN CENTRALE OG CIRKULÆRE YDRE KERNEVÆG ER STØBT MED IN-SITU BETON. DELS PÅ GRUND AF KONSTRUKTIONSEVNE, MEN OGSÅ PÅ GRUND AF DENS EGNETHED TIL AT

fra højhus-boomet i Dubai tilbage i 00'erne, fordi gentagelsesfaktorerne var høje på grund af mange ens etager op gennem tårnene. Her bliver de skræddersyede løsninger omkostningseffektive, da de er velegnede til masseproduktion, fremhæver Jens Fussing KAKTUSTÅRNENE Det karakteristiske design, der

K R E AT I V B E T O N Fotos: Martin Schubert. Elementerne til det moderne gendarmhus har en diameter på 7,5 meter og det højeste element rækker 5,5 meter op i vejret. HISTORISKE GENDARMHUSE I BETON-TOLKNING Historiske og primitive gendarmskure fra fortiden er blevet omsat i en moderne fortolkni

TANKEN VAR AT OMSÆTTE DE GAMLE GENDARMHUSE TIL ET MODERNE FORMSPROG, DER SAMTIDIG VILLE FREMSTÅ MARKANT I LANDSKABET. Projektet omfatter desuden 33 grænsepæle i hvid beton langs Danmarks gamle grænse. til at markere et vigtigt stykke dansk historie. Ophavsmanden her til er Steen Gelsing, landskabsa

X X XNXEXNX X X X X X X X X X X X X X GXOXDXSXBA Den skarpt vinklede tagflade går gennem bygningen og resulterer i en nærmest faldende væg i rummet FOLDET M ELLEMBYGNING I SYNLIG BETON FA K TA BYG H E R R E : Aarhus Kommune Oprindelige bygninger til godsbanen: Heinrich Wenck. MASTERPLAN: Nord Ar

Indgangen til Godsbanen, hvor man ser den ene rampe op til tagniveau i højre side omme på den anden side af bygningen er den mere dynamiske rampe placeret. Efter over 80 år som terminal for godstogstrafikken er godsbane anlægget i Aarhus et kulturelt multicenter bundet sammen af mellembygning i b

G O D S BA N E N Hvem er den betonhjerne? Sentens laserskåret i betonvæg en del af kunstneren Jytte Høy s Bane-fabel om stedet. Bygningens tag med siddepladser, der ender ud i et lille byrum for foden af bygningen. Til højre ser man den anden del af taget, der går ned på bagsiden som en rampe. På

BÆ R E DYG T I G H E D Fotos: Martin Schubert. Robotten svejser en netarmering sammen. ROBOTTER MINDSKER ARMERING I BETON Med en netarmeringsrobot har Contiga reduceret mængden af armering i de betonelementer, som virksomheden fremstiller. Det betyder mindre udledning af CO2 i produktionen I so

BÆ R E DYG T I G H E D INDFRIEDE FORVENTNINGER I over 95 procent af tilfældene kan Contigas robot fremstille armeringsnet, der passer 100 procent til det specifikke betonelement. Det betyder, at det er slut med tilklipning for geometri og udsparing. Nu bruger vi kun det stål der skal til for at ar

NU BRUGER VI KUN DET STÅL, DER SKAL TIL FOR AT ARMERE BETONEN. HVERKEN MERE ELLER MINDRE. DET GIVER OS EN BESPARELSE PÅ OP TIL 25 PROCENT AF ARMERINGEN, OG SKROTBUNKEN AF AFKLIPPET STÅL ER HELT VÆK. Armeringsnettenes design kommer direkte fra et 3D-tegneprogram og indlæses automatisk i produktionsa

BÆ R E DYG T I G B E T O N CIRKULÆR BETON I INDUSTRIEL SKALA Det er ikke ny viden, at gammel beton kan genbruges i ny beton. Men incitamenterne og viljen til at realisere den viden i en kontinuerlig, industriel skala har manglet indtil nu M ed Bæredygtig Betoninitiativet, der blev lanceret sidst

fra dansk byggelovgivning. Det mål har vi nu nået, siger Niels Søndergaard. VAREN ER PÅ HYLDEN Nedbrudt beton genanvendes til en ny ressource. med et kvantespring, indsamlede man nyttige erfaringer. I Kolding blev en gammel kasserne for eksempel taget ned, og betonaffaldet blev sendt i total cirk

FORENINGEN Broen her over Helsingørmotorvejen er in situ-støbt. Foto: COWI. BROBYGNING KAN BANE VEJEN Når staten bygger broer, er det Vejdirektoratet og Banedanmark, vores branche samarbejder med. Og selvom de ikke aftager mere end et par procent af den samlede færdigbeton i Danmark, har de en væs

gepladser. Vi skal fastholde alle de gode egenskaber, der har gjort beton til verdens mest anvendte byggemateriale, og så skal vi frem for alt gøre det enkelt at bygge bæredygtigt i beton, pointerer formanden. Hos rådgivervirksomheden COWI er fokus også på de lavthængende frugter ved at bygge smarte

NÅR ELEMENTKONS TESTES I FULD SK I samarbejde med Betonelement-Foreningen har DTU Byg testet fem fuldskala-vægkonstruktioner til brud. Forsøgene har givet detaljeret indsigt i elementkonstruktioners virkemåde og kan bruges som sammenligningsgrundlag for avancerede beregningsmodeller. Af Betonelemen

TRUKTIONER AL A forløbet, siger Jesper Harrild Sørensen. Han tilføjer: Vi har tidligere udført komponentforsøg for at studere, hvordan en enkelt fuge opfører sig. Nu har vi mulighed for at sammenholde komponentforsøg med fuldskalaforsøgene, og dermed kan vi få en stærk indikation af, hvor meget de

OTTE NYE BETONMAGERE HAR FÅET DIPLOM Sædvanligvis er der ét hold nyuddannede betonmagere om året, men for to år siden var efterspørgslen på uddannelsen stor, så nu er der udklækket to nye hold inden for kort tid. Uddannelsesforløbet for at blive betonmager er helt, som det plejer, og derfor skulle d

MEDLEMSFORTEGNELSE Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106 1359 København K Ambercon A/S A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton Industri A/S Confac A/S Contiga A/S Dalton Dan

RESSOURCEEFFEKTIVE ANLÆGSKONSTRUKTIONER Med udgangen af 2019 har Teknologisk Institut afsluttet arbejdet med resultatkontrakten Ressourceeffektive anlægskonstruktioner. Det overordnede formål har været at skabe grundlaget for øget grad af genanvendelse i forbindelse med anlægskonstruktioner i forhol

så kan der opnås både friske og hærdnede egenskaber på niveau med beton baseret på jomfruelige tilslag, uafhængigt af erstatningsgraden, dog observeres et større svind. 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 Svind [] til alle terminer lidt lavere trykstyrke end referencen, mens betonerne med 60 og 100 % erstatning

REVNER I BETONVÆGGE Fra tid til anden kan der konstateres revnedannelse i forbindelse med støbning af betonvægge. Der kan være forskellige årsager til revnedannelsen, herunder betonens udtørringssvind, men ofte er der tale om termiske svindrevner forårsaget af utilsigtede temperaturforhold under hær

Figur 2 Hvor: εtrækbrud er betonens trækbrudtøjning, ca. 1,3 x 104 β er betonens temperaturudvidelseskoefficient, ca. 1,0 x 105 C1 Δθ er temperaturforskellen mellem betonens middeltemperatur og den tilstødende betonkonstruktions temperatur. EKSEMPEL PÅ REVNER FORÅRSAGET AF TEMPERATURFORSKELLE I

Cement med lavere varmeudvikling: Anvendelse af en cement med lavere varmeudvikling, fx Lavalkali Sulfatbestandig cement fra Aalborg Portland, i stedet for Rapid cement, ville reducere varmeudviklingen, men også den hastighed hvormed varmen udvikles. I det ovenfor viste eksempel vil middeltemperatur

OPSAMLING Figur 4 Forløbet af middeltemperaturen i betonvæg med anvendelse af Lavalkali Sulfatbestandig cement, aftenstøbning og stålform. Eksemplet i denne artikel viser, at det ikke kun er i forbindelse med massive betontværsnit, at temperaturforskelle kan forvolde problemer i form af revnedann

DANSK BETONDAG 2020 Torsdag den 24. september og fredag den 25. september på Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg TORSDAG DEN 24 . SEPTEMBER 2020 08:30 - 09:00 Registrering og kaffe 09:00 - 09:15 Velkomst og overrækkelse af studielegater v/ Anette Berrig, Formand for DBF sh

DANSK BETONFORENING EKSKURSION Følgende virksomheder er udstillere på Dansk Betondag 2020: FRE DAG DE N 25. SE P TE M BE R 2020 BASF A/S Christiansen & Essenbæk A/S COWI A/S Emineral A/S HauCon A/S Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S På vejen til den gamle spritfabrik gør vi et kort op

DANSK BETONFORENING GÅ-HJEM MØDER Torsdag den 24. september og fredag den 25. september 2020 DANSK BETONDAG 2020 Sted: Comwell Hotel Hvide Hus i Aalborg 19. oktober 2020 // 15:30 17:30 MASNEDSUNDBROEN OG STORSTRØMSBROEN Sted: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Det tekniske program om t