DI 2030-plan

Beklager, publikationen kan ikke vises.

DIs 2030-PLAN DIs 2030-PLAN Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: Gold Standard www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000005/DK Udgivet af DI Redaktion afsluttet: 23. september 2020 Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Mette Juul Jensen, Mette Fomsgaard Nyrup, Henrik Schramm Rasmussen, FORORD Da DI sidste år udgav vores 2030-plan for Danmark, gav det genlyd i debatten om dansk erhvervsliv, dansk økonomi og vores klima. Det gjorde det, fordi DI som de første i Danmark præsenterede en samlet langsigtet økonomisk plan, der samtidig havde indarbejdet et nationalt klimamål om 70 pct. INDHOLD KAPITEL 1 04 VI SKAL FÅ DET BEDSTE UD AF KRISEN 04 04 05 08 Danmark tilbage til fremtiden Vi skal lære af krisen, så Danmark bliver et bedre samfund Opbygning af DIs 2030-plan Om Dansk Industri KAPITEL 2 10 UD AF KRISEN MED ØGET VELSTAND, FLERE I BESKÆFTIGELSE, BEDRE KLIMA OG STYR PÅ BU KAPITEL 5 72 VI SKAL HAVE VERDENS BEDSTE ARBEJDSMARKED 73 74 75 79 80 81 82 82 84 86 DIs mål Arbejdsmarkedet efter coronakrisen Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes tættere på arbejdsmarkedet Bedre beskæftigelsesindsats og opfølgning Personer på kanten skal have tilskyndelse til at arbejde Nemmere KAPITEL 1 VI SKAL FÅ DET BEDSTE UD AF KRISEN DANMARK TILBAGE TIL FREMTIDEN Danmark og dansk erhvervsliv befinder sig i en helt ekstraordinær situation. Coronakrisen har ramt Danmark og verden hårdere og hurtigere end nogen anden krise i moderne tid. Virksomheder har måttet dreje nøglen om. Titusind KAP. 01 Danmark tilbage til fremtiden teringen af denne krise og ind i fremtiden. Vi skal bruge krisen til at finde ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skal leve. De kommende generationer skal også opleve Danmark som et af verdens rigeste og lykkeligste lande. Det skal være vor VIRKSOMHEDERNES BETYDNING FOR SAMFUNDET Det er virksomhederne i Danmark, der tjener de penge, der giver os råd til velfærd. Når virksomhederne producerer varer, tjenester og viden, bygger huse og veje, henter ordrer og eksportkroner hjem, så stiger vores samlede velstand, og den enkelte dansker får KAP. 01 Danmark tilbage til fremtiden uden samtidig også at have store ambitioner om at få flere arbejdspladser, øget velstand og dermed større indtægter. Ellers efterlader vi et fattigere og mindre robust samfund til vores børn. DIs 2030-plan er bygget op omkring følgende fire strategiske indsats KAP. 01 Danmark tilbage til fremtiden bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det kræver blandt andet, at vores skatter, afgifter og andre politisk bestemte omkostninger til enhver tid ligger på niveau med de lande, vi konkurrerer med. Det kræver også, at vi giver virksomheder gode ramme KAP. 01 Danmark tilbage til fremtiden næste generation kan vokse op med den velstand og de muligheder, vi ønsker os i Danmark. Et samfund i BALANCE, hvor økonomisk vækst går hånd i hånd med bæredygtighed. Hvor alle danskere har adgang til uddannelse i verdensklasse. Hvor udviklingen kommer alle ti KAPITEL 2 UD AF KRISEN MED ØGET VELSTAND, FLERE I BESKÆFTIGELSE, BEDRE KLIMA OG STYR PÅ BUDGETTET På den anden side af krisen venter de samme udfordringer, som var der før krisen vi har travlt med at reducere vores udledning af drivhusgasser, vi bliver flere børn og ældre, som skal have offentlig KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser Privat beskæftigelse øges Men det er samtidig vigtigt, at vi fortsat holder et vågent øje med de udfordringer og muligheder, som ligger på den anden side af krisen. DIS MÅL HØJERE VELSTAND BREDT I SAMF KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser ældre og børn lægger et pres på de offentlige udgifter. derhen, hvor vi får mest velfærd for pengene. Dansk økonomi står på et stærkt fundament. Før krisen var Danmark i en højkonjunktur med sund og sta KAP. 02 Status på DIs mål DIs mål Velstanden løftes get til at sænke den ventede udledning af drivhusgasser med ca. 3,4 mio. ton CO2. Det bringer os tættere på vores mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030. Omvendt har udledningen fra landbruget vist sig at blive højere end tidl KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes liggjorte beregninger for den skønnede genanvendelse og nyttiggørelse efter indregning af aftalen. Når beregningerne foreligger, vil vi forventeligt være tættere på DIs mål. Lavere forbrugstryk. Når det ventede forbrugstryk er blevet lidt laver DANSK ØKONOMI SKAL HJÆLPES UD AF KRISEN Det økonomiske tilbageslag som følge af coronasituationen har et historisk stort omfang. Verdensøkonomien skrumper i 2020 som følge af de mange foranstaltninger, der er gjort for at bremse smitten, og fordi verdens befolkning er tilbageholdende med at handle m KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes DIS PLAN LØFTER VELSTANDEN Med DIs 2030-plan løfter vi velstanden i Danmark med mindst 100 mia. kr. i 2030. Højere vækst giver større frihed og flere handlemuligheder. Den enkelte dansker får flere penge mellem hænderne og flere muligheder. Og KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser Privat beskæftigelse øges CO2-udledningen reduceres FREMGANGEN I ARBEJDSSTYRKEN ER DREVET AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udvikling i antal 18 67-årige fordelt på herkomst, 2020 2030 1.000 personer 150 KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser Privat beskæftigelse øges CO2-udledningen reduceres BNP LØFTES MED 520 MIA. KR. Ændring i strukturelt BNP fra 2020 til 2030 med og uden DIs plan Mia. kr. Løft i BNP (520 mia. kr.) 550 500 Effekt af D KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål DIS PLAN LØFTER VELSTANDEN FOR ALLE INDKOMSTGRUPPER Offentlige finanser investere massivt i fremtiden ved at styrke uddannelse, digitalisering og infrastruktur, som kommer alle dele af samfundet til gode. DI har sat sig det mål, at ingen indkomstgrupper må stå KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes med skabe grundlaget for fremtidens grønne vækst. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at det i ulighedsberegningerne, på linje med finansministeriets beregningsmetoder, ikke medregnes, at 37.500 fuldtidspersoner med DIs plan løftes fra KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Offentlige finanser Velstand til alle Privat beskæftigelse øges CO2-udledningen reduceres DIS PLAN SIKRER OMTRENT BALANCE FREM MOD 2030 Strukturel offentlig saldo med og uden DIs 2030-plan Pct. af BNP 1,0 Uden nye tiltag Med DIs 2030- KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes i Danmark er knyttet til eksport. Det kan lade sig gøre, fordi danske virksomheder og medarbejdere er innovative og dygtige. Men for at virksomhederne skal kunne klare sig i den benhårde internationale konkurrence, er det også vigtigt, at dansk KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Råderummet øges med 21 mia. kr., ved at flere bliver en del af arbejdsmarkedet. Det er dog ikke nok at holde fast i allerede vedtagne reformer. Vi skal løbende udvikle og tilpasse vores samfund, og vi har fortsat store grupper uden for arbejdsm KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes nye tiltag skønnes der i regeringens mellemfristede forløb at være underskud på den offentlige saldo frem mod målet om balance i 2025, hvorefter saldoen igen forringes, og der vil være udsigt til offentlige underskud helt frem mod omkring 2060. KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser Privat beskæftigelse øges CO2-udledningen reduceres DIS PLAN FOR REDUKTIONER PÅ 70 PCT. I 2030 KOSTER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER PÅ KORT SIGT Andel af 2030-reduktioner af drivhusgasser og andel af virkni KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes Velstand til alle Offentlige finanser Privat beskæftigelse øges CO2-udledningen reduceres DIS PLAN REDUCERER CO2-UDLEDNINGEN Udvikling og fremskrivning af udledningen i Danmark Mio. ton CO2 Miljø LULUCF Bygninger El og fjernvarme I KAP. 02 DIs mål Status på DIs mål Velstanden løftes står for en stigende andel af Danmarks samlede CO2-udledning, bl.a. fordi det hidtil ikke er lykkedes at reducere CO2-udledningen i samme omfang som i eksempelvis el- og fjernvarmesektoren. Bidraget til at sænke CO2-udledningen på transportområ KAPITEL 3 VI SKAL HANDLE MED VERDEN OG GØRE DEN MERE BÆREDYGTIG INDHOLD 29 DIs mål 30 Globaliseringen under pres 32 Europa i en krisetid Danmark vinder på handel og samarbejde med andre lande. Vi har brug for et stærkt EU, der sætter rammen for reguleret frihandel i hele verden og går forrest i k KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid DIS MÅL VI SKAL ØGE EKSPORTEN OG SKABE EN MERE BÆREDYGTIG VERDEN Lige siden vikingerne sejlede ned gennem Europas floder, krydsede oceaner og landegrænser og bragte fremmedartede varer hjem til Danmark, har vi været en nation af hand KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres portforslag, som er skræddersyet til at fastholde og forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne og dermed sikre, at danske virksomheder kommer så hurtigt som muligt ud af krisen. Pandemien har skabt den største økonomiske krise i mands minde og kom som et KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter PROTEKTIONISMEN STIGER Det samlede antal importrestriktioner samt andel af den globale handel omfattet af importrestriktioner Antal KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid har vedtaget, bliver misbrugt af især Kina. Beskyldningerne går på, at kinesiske virksomheder modtager statsstøtte, som forvrider konkurrencen på både det kinesiske og globale marked. Selv om dansk og europæisk erhvervsliv deler denne KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid til Storbritannien.4 Samlet set udgjorde eksport til EUs indre marked 58 pct. af dansk eksport i 2019. Potentialet er faktisk endnu større. Europa-Parlamentets tænketank har beregnet, at EUs samlede BNP ville vokse med 480 mia. euro ( KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid EU-landenes stats- og regeringschefer i juli enige om at lancere en genopretningsfond på 750 mia. euro, der i løbet af de næste par år skal sætte gang i europæisk økonomi med særligt fokus på fremadrettede investeringer i bl.a. grøn o KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Stigende temperaturer som følge af udledning af drivhusgasser påvirker mennesker, natur og miljø over hele kloden. Det haster derfor med at øge indsatsen for at red KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter STIGENDE GLOBAL UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER Udvikling og fremskrivning af udledningen af drivhusgasser, 1990 2030 Mio. ton CO2 70. KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene BEHOV FOR BETYDELIG REDUKTION I DRIVHUSGASUDLEDNINGEN Mio. ton CO2 Totale udledning 1990 2018 2030 baseline 70 pct. reduktion 77,2 54,6 40,0 23,2 Reduktionsb KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres fra energi og industri samt miljøområdet med i alt 3,4 mio. ton CO2 i 2030. Og til efteråret skal der forhandles om transport, landbrug, offentlige indkøb, grøn forskning, bæredygtigt byggeri samt en grøn skattereform. Eksport af danske grønne løsninger. D KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter DIS FORSLAG DER REDUCERER CO2-UDLEDNINGEN MED 70 PCT. Klima er en del af DIs og dansk erhvervslivs DNA. Klimapartnerskabernes arbejde KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter DIS FORSLAG DER REDUCERER CO2-UDLEDNINGEN MED 70 PCT. (FORTSAT) Forslag der øger energieffektivisering og sektorkobling i industri og KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid MARKEDSPOTENTIALE I VERDENSMÅLENE Der er et stort behov på tværs af kloden for bæredygtige løsninger, som kan bidrage til at afhjælpe udfordringerne ved stigende befolkningstilvækst og forbrug. Det skaber særlige muligheder for danske VERDENSMÅLENES DANSKE EKSPORTPOTENTIALE Verdensmålene er FNs og vores fælles store plan for verdens bæredygtige udvikling, som 193 lande vedtog i 2015. De består af 17 overordnede mål og 169 delmål som sætter retningen for at løse klodens største problemer inden 2030. Hele verden skal gøre en en Dansk teknologi kan være med til at øge produktiviteten i landbruget i udviklingslande. Danske fødevareingredienser kan være med til at sikre flere og bedre fødevarer. Eksport af landbrugsteknologi, der øger produktivitet i udviklingslande, kan stige fra 1,8 mia. kr. i 2015 til 2,8 mia. kr. i 2030. KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter KLIMAPOTENTIALER I CIRKULÆR ØKONOMI CO2-udledning forbundet med energi og produkter Total CO2-udledning, 2010 Reduktion i CO2-udled KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter RESSOURCEUDNYTTELSE ER EN VIGTIG KONKURRENCEPARAMETER Fordeling af produktionsomkostningerne i danske industrivirksomheder, 2015 Udg KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter EKSPORT AF ENERGIEFFEKTIV VANDTEKNOLOGI KAN MEDFØRE EN CO2-REDUKTION PÅ 1,7 MIO. TON I EUROPA I 2030 1,7 mio. ton CO2 Eksport af va KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid EFFEKT AF DIS FORSLAG EN MERE BÆREDYGTIG VERDEN OG ØGET EKSPORT CO2-reduktioner. Regeringen har sat et meget ambitiøst mål om 70 pct. reduktion i drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990, som der endnu ikke ligger nogen endeli KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres øvrige forslag, bl.a. i form af offentlige grønne indkøb af transportydelser samt øget iblanding af alternative drivmidler, der skal sikre en mere klimavenlig transport. I alt bidrager transporttiltagene med en reduktion på to mio. ton CO2 i 2030. De forsk KAP. 03 DIs mål Globalisering under pres Europa i en krisetid Danmark som grønt foregangsland Markedspotentiale i verdensmålene Fremtidens ressourcer Effekter EKSPORTEN VOKSER HURTIGERE END BNP Eksportens størrelse i forhold til BNP i løbende priser, pct. Pct. 60 Anm.: Figuren viser udvi KAPITEL 4 VI SKAL INVESTERE I FREMTIDEN OG SAMARBEJDE OM VELFÆRDEN Innovative virksomheder og medarbejdere er grundlaget for alle danskeres velstand og fælles velfærd. Derfor skal Danmark investere mere i forskning, uddannelse, digitalisering og infrastruktur. Og vi skal skabe fremtidens offentlige KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi DIS MÅL INNOVATIVE VIRKSOMHEDER OG MEDARBEJDERE Danmark er et godt samfund. Vi er blandt de mest velstående lande i verden, og den enkelte dansker har mange muligheder i livet. Mange af de ting, som gør Danmark til et godt land at leve i, er også med til KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi FORSKNING OG NY TEKNOLOGI SKABER FREMTIDENS LØSNINGER Investeringer i forskning og udvikling er et vigtigt fundament for, at danske virksomheder kan skabe fremtidens robuste løsninger og dermed for, at vi har noget at leve af i fremtiden. Coronakrisen har KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi Uddannelse Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter STATSLIGE INVESTERINGER I FORSKNING ER PÅ NIVEAU MED 2008 Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling Pct. af BNP 1,2 Det offentlige forskningsbudget Statslige bevillinger KAP. 04 Forskning og ny teknologi DIs mål Uddannelse Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter TEKNISK VIDENSKAB OG NATURVIDENSKAB UNDERPRIORITERES I DANMARK Andel af samlede FoU-investeringer i den offentlige sektor, 2018 Spørgsmål: Hvilke fagområder inden for den offentli KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi virksomheder, der skal udvikle og kommercialisere dem. Test og demonstration bliver samtidig mere og mere komplekst med en stigende grad af sammenkobling af produkter, processer og services. Det kræver unikke, højt specialiserede kompetencer og dyre facil KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi cer, der kan bruges i private og offentlige virksomheder, og at disse kompetencer bliver vedligeholdt. Samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked. Hvis virksomhederne skal have mulighed for at forandre sig i takt med udviklingen, skal der v KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter DANMARK HALTER EFTER PÅ ANDELEN AF FÆRDIGUDDANNEDE INDEN FOR STEM Andel færdiguddannede inden for STEM på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser fordelt efter køn, 2018 P KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter FÆRRE VÆLGER ERHVERVSUDDANNELSERNE Tilgang til erhvervsuddannelserne fordelt på aldersgrupper 1.000 personer 15 17 år 18 24 år 25+ år 30 25 Anm.: 2019 medtager kun observa KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi Uddannelse Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter DET BLIVER SVÆRT AT NÅ MÅLET FOR FLERE PRAKTIKPLADSAFTALER Antal indgåede uddannelsesaftaler Indgåede aftaler Udvikling Fremskrevet Måltal 40000 35000 30000 Anm.: Uddannelse KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter DEN GENERELLE LEDIGHED ER FALDET, MENS DIMITTENDLEDIGHEDEN ER STAGNERET Udvikling i generel ledighed og dimittendledighed Indeks 2009=100 160 Dimittendledighed Generel ledighed KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter I 29 UD AF 98 KOMMUNER FÅR MERE END HVER 10. ELEV UNDER 02 I DANSK OG MATEMATIK Antal kommuner fordelt efter andel af elever med under 02 i dansk og matematik i skoleåret 2018/2019 A KAP. 04 DIs mål Uddannelse Forskning og ny teknologi af fire en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Når eleverne begynder på enten stx, htx, hhx eller hf, har de meget forskellige forudsætninger og forventninger til deres uddannelse. Gymnasiets formål bygger på klassiske værdier om almen dan KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi MERE MOBILITET OG EN VELUDBYGGET TRAFIKAL INFRASTRUKTUR Danmark har brug for en velfungerende trafikal infrastruktur. Vores veje, cykelstier og offentlige transportmuligheder binder Danmark sammen. Det er via vores trafikårer, at virksomhederne hver dag k KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi Uddannelse Mobilitet og infrastruktur Samarbejde om velfærd Effekter DANSKERNES TRANSPORT STIGER, OG VÆKSTEN SKER ISÆR MED BIL Udviklingen i antal kørte km i Danmark fordelt på transportmiddel Indeks 2013=100 120 Person- og varebiler Cykel Bus KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi grænselukninger og den generelle usikkerhed ventes endvidere at medføre, at branchen som helhed forventer, at det tager fire til fem år, før aktiviteten i luftfarten kommer tilbage på niveau med 2019. Det har ikke mindst betydning for dansk eksport og tur KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi forsinkelser. Der er derfor et strategisk behov for at imødekomme lignende fremtidige situationer ved at gøre hovednettet mere robust. Danske virksomheder har også behov for international tilgængelighed ikke mindst ad luftvejen og søvejen. En lille åben KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi fanget af samarbejde med private virksomheder. Det understreger, at der er et betydeligt potentiale for at øge samarbejdet, hvis kommunerne i højere grad bygger videre på hinandens gode eksempler. Alene inden for de tekniske opgaver og støttefunktionerne KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi i lovgivningen, er der stadig udfordringer i at sikre et reelt og velfungerende frit valg for borgerne. Eksempelvis har de ældre i mere end halvdelen af landets kommuner ikke mulighed for at tilvælge et privat alternativ inden for kommunegrænsen. Digitale KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi Uddannelse Mobilitet og infrastruktur Styrket velfærd gennem brug af teknologi Velfærden skal gentænkes, digitaliseres og reorganiseres, så kvaliteten bliver den bedst opnåelige, og danskerne får det offentlige i lommen med adgang til offentlig service KAP. 04 DIs mål Forskning og ny teknologi sten i virksomhederne. Et stærkere samspil mellem uddannelse og det aftagende arbejdsmarked, nye muligheder for praktik, investeringer i flere uddannelsespladser på STEM-uddannelser og et fokus på digitale kompetencer og teknologiforståelse i hele uddanne KAPITEL 5 VI SKAL HAVE VERDENS BEDSTE ARBEJDSMARKED Vi har et enestående, velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere tager et stort fælles ansvar, og hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet. Vi s KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration DIS MÅL FLERE SKAL MED I DET ARBEJDENDE FÆLLESSKAB Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked er en af grundstenene i vores samfund, hvor en stor andel af danskerne er en del af det arbejdende f KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Siden 2006 er der gennemført reformer, der har løftet beskæftigelsen i 2025 med ca. 250.000.2 Med DIs mål og de konkrete forslag, der indfrier det, sættes reformtempoet ned, men effekten står på s KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Fuldtidsbeskræftigelse og ligestilling Seniorers beskæftigelse Effekter MERE END 200.000 HAR FORLADT LØNKOMPENSATION UDEN STIGENDE LEDIGHED KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Fuldtidsbeskræftigelse og ligestilling Seniorers beskæftigelse Effekter FLERE IKKE JOBPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Modtagere af dagpenge o KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Fuldtidsbeskræftigelse og ligestilling Seniorers beskæftigelse Effekter FÆRRE 20 68 ÅRIGE PERSONER MED DANSK OPRINDELSE Udviklingen i befo KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Hvis beskæftigelsesandelen på hvert køns- og alderstrin var den samme for indvandrere og efterkommere som blandt personer med dansk oprindelse, ville beskæftigelsen være ca. 98.000 personer højere KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere DIS FORSLAG DER HJÆLPER KONTANTHJÆLPSMODTAGERE TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET Flere kan hjælpes fra offentlig forsørgelse tilbage i beskæftigelse, KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf Fleksjob og tigelsesindsats førtidspension det coronakrisen tilbage i arbejde, men også være med til at sikre, at de, som var ledige før krisen, ikke kommer for langt væk fra arbejdsmarkedet. Derfor bliver vi nød KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats sammensætning og erhvervsstruktur m.v. Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Hvis f.eks. Gladsaxe Kommune tilkendte førtidspension på samme niveau som gennemsnittet af de fem komm KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats DIS FORSLAG DER ØGER ADGANGEN TIL UDENLANDSKE MEDARBEJDERE Vi skal gøre mere for at tiltrække flere udenlandske medarbejdere både højtuddannede og faglærte. Lønkravet for beløbsordningen skal sæ KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration kvinder. Det skævvrider arbejdsmarkedet, når kvinder primært beskæftiger sig inden for sundhedsog plejeområdet, undervisning samt velfærdsområdet, hvorimod mænd får job inden for de tekniske og erhvervsfaglige områder. Dette e KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere at perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under orlov, udvides fra i alt 13 uger til 16 uger. Heraf øremærkes otte uger til faderen (t KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Fuldtidsbeskræftigelse og ligestilling Seniorers beskæftigelse Effekter ARBEJDSSTYRKEN VIL BLIVE MINDRE UDEN FLERE ÆLDRE Antal personer i a KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats ydelse, der svarer til satsen for førtidspension. Afgørelse om ret til seniorpension foretages ved en individuel konkret vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job. Det KAP. 05 DIs mål Corona og arbejdsmarkedet Kontanthjælp og integration Bedre beskæf tigelsesindsats Fleksjob og førtidspension Udenlandske medarbejdere Fuldtidsbeskræftigelse og ligestilling Seniorers beskæftigelse Effekter EFFEKT AF TILTAG Effekt på arbejdsudbud, 2030 Løft i beskæftigelse KAPITEL 6 VI SKAL KUNNE KONKURRERE INDHOLD 89 DIs mål 91 Produktivitetsvæksten halter Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det kræver blandt andet, at vores skatter, afgifter og andre politisk bestemte omkostninger til enhver tid ligger på niveau med de lande, vi konkurrer KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger DIS MÅL HØJERE PRODUKTIVITET OG STØRRE KONKURRENCEDYGTIGHED Hvis vi sammen skal virkeliggøre de høje ambitioner på samfundets og virksomhedernes vegne, vi har udfoldet i de foregående kapitler, kræver det, at danske virksomheder kan konkurrere på den i KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger skattekronerne rækker længere og bliver brugt dér, hvor de gør mest gavn for borgerne. Det kræver bl.a., at vi bliver bedre til at inddrage den private sektor i opgaveløsningen, jf. også kapitel 4. For at adressere ovenstående udfordringer har DI sat fø KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger de danske styrker. Høje lønninger og skatter er derimod udfordringer for virksomhederne i Danmark. Nedenfor uddybes områder, hvor Danmark oplagt kan forbedre konkurrenceevnen: Lav produktivitetsvækst. Høje omkostninger, der svækker konkurrenceevnen. KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive Punkt afgifter Offentlig sektor Effekter FLERE ÅRSAGER TIL LAV PRODUKTIVITETSVÆKST Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager i markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning a KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger velstand og skatteprovenu; men stigningen i fabriksløs produktion har mindsket synligheden af de udfordringer, vi har med produktivitetsvæksten. Mange årsager til lav vækst. Der er flere årsager til den lavere produktivitetsvækst, herunder i industrien. KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive Punkt afgifter Offentlig sektor Effekter FORTSAT HØJ BESKATNING AF VIRKSOMHEDERS PRODUKTION Skatteprovenu som andel af produktionsværdi, pct. Pct. 1,45 Kilde: Den samlede beskatning omf KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger og med vedtagelsen af Vækstplan DK (2013) har skiftende regeringer med brede politiske flertal således indgået en række større og mindre aftaler, som hver for sig indeholdt vigtige skridt i retning af at sænke de direkte omkostninger på erhvervslivet. KAP. 06 DIs mål Produktivitet Kapital Omkostninger nativet. Det hænger sammen med det faldende marginalafkast fra investeringer altså at den næste krone, der investeres, ikke giver et lige så stort afkast, som kronen inden da. Lønmodtageren betaler. Det er derfor, man generelt siger, at det ik KAP. 06 DIs mål Produktivitet Kapital Omkostninger Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive cerede den føderale selskabsskat fra 35 pct. til 21 pct. For nærværende har mindst otte lande i det indre marked således planer om at sænke selskabsskatten yderligere de kommende år, herunder KAP. 06 DIs mål Produktivitet Kapital Omkostninger Patent-bokse og FoU-fradrag. Konkurrencen om at fastholde og tiltrække FoU-aktiviteter kan selvfølgelig føres på det generelle plan, via selskabsskattesatsen. Men mange lande har valgt at supplere dette med mere målrettede initiativer. To af de KAP. 06 DIs mål Produktivitet Kapital Omkostninger følgende få nedsat til den procentsats, der er aftalt i den bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) mellem Danmark og investorens hjemland. Inden for EU er det typisk 15 pct. eller 10 pct., men i enkelte tilfælde er det nul pct., altså KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger komme styrket ud på den anden side. For at virksomhederne kan bibeholde arbejdspladser, er det således vigtigt, at de politiske rammer er forudsigelige. Skattegrundlag og usikkerhed er vokset. I et veltilrettelagt generationsskifte sker virksomhedsoverd KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive Punkt afgifter Offentlig sektor Effekter HØJVÆKSTVIRKSOMHEDER LEVERER HELE FREMGANGEN I VÆRDITILVÆKSTEN Ændring i værditilvækst for virksomheder i de private ikke-finansielle byerhverv, 201 KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Den kombinerede effekt heraf er både at mindske mængden af fri opsparing og at tilskynde til, at den frie opsparing placeres i aktiver med et løbende stabilt afkast (for at udnytte progressionsgrænsen). Dette går især ud over iværksættere og andre unote KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger risontal lighed i skattesystemet.16 Hermed sigtes til, at personer med samme indtægt bør beskattes ens, uanset hvilken form denne indkomst tager. Dette problem forværres yderligere, hvis boliginvesteringen medtages i beregningen. Kapital Morgendagens KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital De mest produktive Morgendagens erhvervssuccesser Punkt afgifter Offentlig sektor Effekter DANSK MARGINALSKAT BLANDT DE HØJESTE I OECD Marginalskat for højtlønnede inkl. forbrugsskatter, 2019, pct. Sverige Belgien Grækenland Finland Ita KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Rammer hårdest i provinsen. Selv om de fleste topskatteydere er bosat i og omkring København, så udgør topskatten set for den enkelte topskatteyder faktisk et større problem i resten af landet. Det skyldes, at topskatten lægges oven i de øvrige indkom KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger holde og tiltrække højtkvalificerede og højtlønnede medarbejdere, simpelthen fordi medarbejderne lettere kan finde en kommune at bosætte sig i, hvor skatten på den sidst tjente krone er op til to procentpoint lavere end i resten af landet. PROBLEMATISK KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive DIS FORSLAG DER SÆNKER SKAT PÅ LØNINDKOMST OG FORBRUG Over de seneste tre årtier har skiftende regeringer gennemført en række personskattereformer, som har forbedret tilskyndelsen til at yde e KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Kapital Morgendagens erhvervssuccesser De mest produktive Punkt afgifter Offentlig sektor Effekter DANMARKS OFFENTLIGE FORBRUG ER BLANDT VERDENS HØJESTE Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2019 Sverige Holland Norge Island Danmark Belgien Frankri KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger de i regnskaberne samlet set overskred rammerne i den årlige aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen. Siden da er kommunerne blevet meget bedre til at overholde aftalerne og deres budgetter i hvert fald på serviceområdet. I årene umiddelb KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger at øge gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdet for dem, der allerede er i beskæftigelse. Derudover er forslagene med til at sikre, at færre højtlønnede danskere forlader landet til fordel for lande med mere lempelig beskatning. Et mere konkur KAP. 06 DIs mål Produktivitet Omkostninger Derudover øger skatte- og afgiftslempelser produktiviteten, fordi de indirekte har en positiv indvirkning på kapitalapparatets størrelse og kvalitet. Det er særligt tilfældet for skatter og afgifter, der primært påhviler erhvervslivet, herunder særligt BILAG A FREMSKRIDT PÅ FORSLAG I DIS 2030-PLAN SIDEN 2019 VI SKAL HANDLE MED VERDEN OG GØRE DEN MERE BÆREDYGTIG Opnået/delvist opnået DIs forslag der reducerer CO2-udledningen EUs klimaambitioner om reduktion af drivhusgasser skal øges til mindst 55 pct. i 2030 og klimaneutralitet i 2050 () Styrke VI SKAL HANDLE MED VERDEN OG GØRE DEN MERE BÆREDYGTIG Opnået/delvist opnået Vores ressourcer skal fremtidssikres Der skal gennemføres en ny organisering af affaldssektoren, hvor affaldsmængderne konkurrenceudsættes, og der skal udformes en national udfasningsplan for forbrændingssektoren Ensartet af VI SKAL KUNNE KONKURRERE Opnået/delvist opnået Produktiviteten skal øges () De resterende initiativer i forsyningsstrategien skal gennemføres Digital ansvarlighed skal gøres til en dansk styrkeposition, bl.a. gennem en certificeringsordning Virksomhedernes konkurrenceevne skal understøttes via om BILAG A fortsat FREMSKRIDT PÅ FORSLAG I UDSPILLENE DANMARK UD AF KRISEN 1 OG 2 DI offentliggjorde i april 2020 Danmark ud af krisen tilbage til grøn vækst og i juni 2020 Danmark ud af krisen tilbage til grøn vækst 2. Du kan finde de samlede udspil på DIs hjemmeside. Opnået/delvist opnået Danmar Opnået/delvist opnået Flere penge mellem hænderne til borgere og erhvervsliv Statslig udbetaling af feriepenge Likviditetskaution (udvides til at omfatte alle virksomheder ikke kun SMVer) Reduktion af bidrag til AUB Fremryk investeringer i infrastruktur og anlæg Slip Landsbyggefonden løs til gavn BILAG B Uddybning af forslagene i DIs 2030-plan VI SKAL HANDLE MED VERDEN OG GØRE DEN MERE BÆREDYGTIG VEJEN TIL MÅLET KLIMALEDERSKAB, STYRKET FRIHANDEL OG ØGET GENANVENDELSE For at understøtte DIs strategiske målsætning om, at vi skal handle med verden og gøre den mere bæredygtig, har DI en rækk landbrugsvarer, services og fælles regler for eksempelvis statsstøtte til virksomheder, digital handel samt adgang til offentlige udbud. EU skal arbejde proaktivt for, at der indgås en handelsaftale med USA. USA er det vigtigste marked for danske virksomheder uden for EU. Regeringen skal derfor arbe Af-coronaficering. Det er afgørende, at de barrierer, der er indført som følge af coronakrisen, fjernes, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Til det formål bør Kommissionen kortlægge coronarelaterede barrierer i det indre marked. De enkelte medlemslande bør herefter fremlægge en plan for op Industripolitik med fokus på grøn omstilling og digital transformation. De værktøjer, som EU-Kommissionen har foreslået til at udvikle strategiske værdikæder i Europa, skal systematisk fremme den grønne og digitale transformation af Europa. Det er afgørende at fastholde Kommissionen på, at den nye i rioden 2021 2025. Bidraget skal efter tilbageløb og adfærd udgøre ca. 1,1 mia. kr. i 2021 faldende til 200 mio. kr. i 2025, hvorefter det bortfalder. Afhængig af den nøjagtige udformning vil belastningen på virksomheder og husholdninger udgøre omtrent det dobbelte. Med indgåelsen af Klimaaftale f på offentlige bygninger. Det bør være en forudsætning, at indsatsen sker med brug af private leverandører. Flere elektriske varmepumper skal bidrage til en større energieffektivitet og udnyttelse af grøn el. Varmepumper er en af hjørnestenene i den grønne omstilling af energisystemet. Pumperne bidra tegi, der sikrer øget produktion af biogas og prioriterer anvendelsen der, hvor det skaber størst værdi. Regeringen skal udarbejde en strategi for gasinfrastrukturen. Strategien bør omfatte overgangen fra naturgas til grønne gasser i gasnettet frem mod 2030, ligesom den skal tage stilling til, hvorn destandere (for el- og plugin-hybridbiler) udgå af beskatningsgrundlaget. Regeringen skal sammen med transportbranchen forbedre effektiviteten for lastbiler. Regeringen skal i samarbejde med transportbranchen udarbejde en analyse og en handlingsplan med henblik på at forøge længden og totalvægten fo effektiv vandsektor bør regeringen udvikle incitamenter til centralisering af specielt spildevandsbranchen, så der etableres større og mere effektive anlæg, der kan bidrage til lattergasreduktion, energieffektivitet og øget biogasproduktion. Det kan ske gennem en kombination af incitamenter og krav, forbedre emballagedesignet, så det let kan genbruges eller genanvendes. Virksomhederne skal samtidig overtage ansvaret for at sikre et effektivt affaldshåndteringssystem med fokus på høj kvalitet i de genanvendte materialer. Danmark som testland for cirkulære materialer og produkter. Der bør etabler BILAG B fortsat VI SKAL INVESTERE I FREMTIDEN OG SAMARBEJDE OM VELFÆRDEN VEJEN TIL MÅLET INVESTERINGER I VÆKSTOMRÅDER PRIORITERES HØJERE DI peger på fire særlige områder, som skal prioriteres i forhold til investeringer i fremtiden og et styrket samarbejde om den offentlige sektor. Forskning og Strategiske basismidler. En del af universiteternes basismidler f.eks. 10 pct. bør allokeres som strategiske basismidler inden for områder, hvor der er et stærkt forskningsmæssigt fundament, erhvervsmæssige styrkepositioner og en klar samfundsmæssig eller global udfordring. Det kunne f.eks. være i Ordblinde børn skal have tidlig hjælp. Alle elever skal screenes for ordblindhed i 1. klasse, og der skal følges op med relevante indsatser og redskaber, herunder digitale hjælpemidler og ekstraundervisning til de elever, der har brug for hjælp. Løbende opfølgning i form af screeninger og indsatser 2020 2030. Planen løfter det hidtidige investeringsniveau på 50 mia. kr. i gennemsnit for de tidligere årtier til 75 mia. kr. i perioden. statsligt bidrag og medfinansiering, og så skal der arbejdes for, at infrastruktur for cykeltrafik indgår i planlægningen på et tidligere tidspunkt end i dag. Den luftfartspakke, som blev vedtaget 25. juni 2020, skal udvides, så den frem til sommeren 2021 understøtter fastholdelsen af en stærk og levedygtig danskbaseret luftfartssektor. Centrale temaer i en sådan udvidelse er støtte til samfundskritiske ruter i en overgangsperiode, reducerede aktivitetsbe ningsbaserede regnskaber, uden at det svækker den overordnede finanspolitiske styring. Eksterne eksperter skal understøtte udvikling og innovation i velfærden. Eksterne konsulenter skal i samspil med ansatte i den offentlige sektor udvikle og skabe innovation i velfærden samt bidrage til, at inspira at digitalisere den. Samtidig skal omstillingsfonden være med til at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor gennem udvikling af innovative løsninger til at løfte den offentlige sektor. Living lab for digitale velfærdsløsninger Govtech Denmark. I offentlig-privat partnerskab skal BILAG B fortsat VI SKAL HAVE VERDENS BEDSTE ARBEJDSMARKED VEJEN TIL MÅLET FLERE DYGTGE MEDARBEJDERE Danmark skal have verdens bedste arbejdsmarked. Inden for nendestående otte temaer stiller DI derfor konkrete forslag til, hvordan vi kan undgå, at de, som er blevet afskediget i coroankrisen, ople Kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt visiteres jobparate. Alle, der anmoder om kontanthjælp, skal som udgangspunkt visiteres jobparate med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun hvis det åbenlyst ikke er tilfældet, bør modtageren kunne fritages fra at skulle stå til rådighed fo Virksomhedernes interesse i at påtage sig socialt ansvar kan styrkes ved at reducere omkostningerne for virksomhederne. Forkort den arbejdsgiverbetalte periode for sygedagpenge. Den arbejdsgiverbetalte periode i forbindelse med sygefravær (uden refusion) skal reduceres fra de nuværende 30 dage til h omsorgsarbejdere, og regionerne skal løfte den gennemsnitlige arbejdstid for omsorgsarbejdere og sygeplejersker. Det kan især ske ved, at nye stillinger i højere grad end i dag oprettes som fuldtidsstillinger. Mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene. EUs orlovsdirektiv skal implementere BILAG B fortsat VI SKAL KUNNE KONKURRERE VEJEN TIL MÅLET INDSATS PÅ ALLE OMRÅDER For at danske virksomheder og dermed Danmark som samfund kan blive bedre i stand til at konkurrere globalt, så kræver det, at vi over en bred kam sætter ind over for de udfordringer, vi her har skitseret på følgen øgede administrative byrder og dobbeltbeskatning til skade for virksomhederne, international samhandel og landenes samlede økonomi. For Danmark er det afgørende, at der er global konsensus om de grundlæggende spilleregler for, hvornår en virksomhed er skattepligtig i et land, og hvordan retten til a re regulering og øget konkurrence har bidraget til at øge produktiviteten i forsyningssektoren, og dermed skabt grundlaget for lavere priser for danskerne og øget velstand gennem innovation og stigende eksport. Den vej skal vi fortsætte ad. F.eks. har Forsyningssekretariatet i en rapport fra april 2 Skridt, som vil gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor virksomhederne slås for at komme ud af coronakrisens skygge. Derfor er det bekymrende, at regeringen netop har fremlagt en række forslag bl.a. for at finansiere tidligere tilbagetrækning som vil øg form (rentefri). På sigt når virksomhederne er vel ude af krisen kan der eventuelt indføres en rente svarende til statsrenten plus risikopræmie, sådan at statsfinanserne ikke påvirkes. Afskaffelse af nulmoms på aviser og indførelse af public service pulje. Danske producenter af magasiner har længe dig at forhøje til 130 pct. i 2020 og 2021 (dog med loft). Med uændret lovgivning vil fradraget herefter falde til 105 pct. i 2022, for derefter gradvis at stige igen til 110 pct. frem mod 2026. Henset til, at Socialdemokratiet allerede inden valget foreslog et permanent FoU-fradrag på 130 pct. (ude Behov for en ambitiøs kapitalskattereform. For at fremme incitamentet til at placere fri opsparing i unoterede virksomheder, foreslår DI, at der indføres en simpel, konsolideret kapitalindkomstbeskatning efter nordisk forbillede. Den konsoliderede kapitalindkomst bør omfatte almindelig kapitalindkom indtægter fra beskatningen af privatbilismen er betydeligt højere end de negative eksternaliteter (ulykker, trængsel og forurening), der følger af bilkørsel.7 DI har derfor afsat knap tre mia. kr. til at lempe og omlægge beskatningen af nul- og lavemissionsbiler i forbindelse med indførelsen af et n let af topskatteydere blevet mere end halveret, og en yderligere forhøjelse af topskattegrænsen vil reducere de negative effekter, som topskatten har på arbejdsudbuddet. Topskattegrænsen sætter i år ind ved en erhvervsindkomst (før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag) på knap 580.000 kr., svarende til EN EFFEKTIV OFFENTLIG SEKTOR En stærk offentlig sektor kræver stærke virksomheder, der sikrer arbejdspladser og vækst. Og stærke virksomheder har brug for en stærk offentlig sektor, der investerer i fremtiden og leverer en god offentlig service. Det offentlige og det private er altså afhængige af hi BILAG C OVERSIGT OVER DIS FORSLAG VI SKAL HANDLE MED VERDEN OG GØRE DEN BÆREDYGTIG DIS FORSLAG DER SKAL STYRKE DEN GLOBALE FRIHANDEL Regeringen skal opbygge mere viden om konsekvenserne af COVID-19 for globale forsyningskæder. Regeringen skal arbejde for et proaktivt EU, der fremmer reformer og s DIS FORSLAG DER REDUCERER CO2-UDLEDNINGEN MED 70 PCT. Tværgående forslag Regeringen skal presse på for et europæisk klimalederskab. Danske klimaløsninger skal eksporteres. Anbefalingerne fra Grønt Vækstteam skal realisere og demonstrere grønne løsninger. Forslag, der indgår i DIs bud på en samle Forslag der reducerer udledningen fra el og fjernvarme Regeringen skal gennemføre etableringen af de planlagte havvindmølleparker og energiøer. Udbygningen af sol- og vindenergi på land skal øges. Regeringen skal arbejde for en moderne, incitamentsbaseret regulering af forsyningssektoren. Regeri VI SKAL INVESTERE I FREMTIDEN OG SAMARBEJDE OM VELFÆRDEN DIS FORSLAG DER STYRKER FORSKNING OG UDVIKLING Den tekniske og naturvidenskabelige forskning skal udgøre mindst 50 pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer senest i 2030. Forskningen inden for det grønne områder skal øges markan Der skal udarbejdes en ambitiøs national plan for, hvordan den kollektive trafik kan styrkes og få bedre sammenhæng med den øvrige transport. Der skal gennemføres en strategisk analyse af forbindelserne mellem Sjælland/Fyn og Jylland, herunder en tredje Lillebæltsforbindelse og en bro mellem Als og Danmark skal have en national version af den europæiske datastrategi og fremme deling og ansvarlig anvendelse af data, herunder bedre brug af sundhedsdata til forskning og innovation samt oprettelse af et datadonorregister. Der skal åbnes yderligere for data fra det offentlige, virksomheder og forb DIS FORSLAG DER HAR FOKUS PÅ LIGESTILLING Mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene. DIS FORSLAG DER FORBEDRER FASTHOLDELSEN AF DE ÆLDSTE PÅ ARBEJDSMARKEDET Modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen skal afvikles. Seniorjobordningen skal afvikles. VI SKAL KUNNE KONKURRERE DIS FOR Der skal afsættes en pulje til (yderligere) sanering af skatte- og afgiftsregler. Aktiviteter, der knytter sig til offentlige gebyrer, skal underlægges effektivitetskrav i lighed med andre bevillinger på finansloven. DIS FORSLAG DER FREMMER ADGANG TIL KAPITAL OG SIKRER NÆSTE GENERATION AF VINDERVI 156 BILAG C Oversigt over DIs forslag DIs 2030-plan Danmark tilbage til fremtiden Danmark og dansk erhvervsliv befinder sig i en helt ekstraordinær situation. Coronakrisen har ramt Danmark og verden hårdere og hurtigere end nogen anden krise i moderne tid. Hvordan vi kommer ud på den anden side afhænger af, hvordan vi tackler krisen. I DIs 2030-plan Danmark tilbage til fremtiden