Ude i verden er Danmark kendt for sit høje skatteog afgiftsniveau. I Danmark har vi høje indkomstskatter, høje forbrugsafgifter, høje kapitalskatter og høje virksomhedsskatter. År efter år giver det os desværre bundplaceringer i opgørelser over lande med de bedste skattevilkår for virksomheder. I DI ønsker vi, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i og ud fra. Det kræver blandt andet, at vores skatter og afgifter kommer tættere på niveauet i de lande, som vi konkurrerer med. Når vi ikke har et konkurrencedygtigt skatteniveau, bliver Danmark for ofte valgt fra, når virksomheder skal investere i nye fabrikker og arbejdspladser og når udenlandske medarbejdere skal beslutte sig for, hvor de vil bo og arbejde. Derfor vil DI afsætte midler til at lempe skatter og afgifter for 30 mia. kr. i 2030, svarende til godt 2,5 pct. af de samlede skatter og afgifter. I DI vil vi bl.a. have, at selskabsskatten igen bliver og forbliver konkurrencedygtig i forhold til landene omkring os. Siden Danmark senest sænkede satsen, har en lang række lande omkring os sænket deres sats, sådan at et markant flertal af de i alt 30 lande i EUs indre marked i dag har en lavere selskabsskat end Danmark. Blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i det indre marked er den gennemsnitlige selskabsskat nu to procentpoint lavere end vores. Derfor foreslår vi, at selskabsskatten snarest sænkes fra 22 til 20 pct. Og så bør der indgås en bred politisk aftale om at følge med landene omkring os. Vi har i vores 2030-plan afsat penge til at sænke selskabsskatten til 15 pct. frem mod 2030. Når de øvrige lande i EUs indre marked forventeligt kommer til at sænke selskabskattesatserne som følge af nye aftaler om fælles internationale selskabsskatteregler, skal vi følge med, så Danmark ikke bliver efterladt med en stadig mindre attraktiv selskabsbeskatning relativt til alternative investeringslande. KONKRETE FORSLAG der sikrer virksomhederne bedre konkurrencevilkår: En konkurrencedygtig selskabsskat vil betyde, at vores land bliver rigere. Der vil komme flere investeringer i Danmark. Det vil gøre os i stand til at producere mere med de samme ressourcer. På den måde vil vi blive et rigere land med højere lønninger til følge. Konkurrencedygtig selskabsskat (ned til 15 pct. i 2030) Samtidig er der behov for igen at få mere rimelige skattevilkår for generationsskifte. Hovedrengøring i skatteregler I DI opfordrer vi også til, at Folketinget løbende revurderer danske skatteregler i takt med, at der kommer nye internationale regler. Nye internationale regler må ikke blot blive lagt oven i danske særregler, men bør reelt erstatte dem. Vi skal som udgangspunkt ikke have særskatter på bestemte erhverv eller afgifter, der ikke findes i andre lande. Virksomhederne bør også haveadgang til den bedste arbejdskraft ved at sænke den høje danske marginalskat. I dag betaler mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftigede topskat, hvilket hæmmer danske virksomheder i kampen om velkvalificerede og motiverede medarbejdere. Frem mod 2030 bør topskatten helt afvikles. Og på kort sigt kan vi sørge for, at færre bliver ramt af den højeste skat ved at hæve topskattegrænsen samtidig med at det skrå skatteloft sænkes, så den øverste marginalskat bliver ens i hele landet uanset kommuneskatten. En afskaffelse af topskatten vil bidrage til at øge beskæftigelsen med næsten 10.000 fuldtidspersoner. Bedre skattevilkår ved generationsskifte Danske skatteregler og -aftaler skal passe med omverden Afskaf topskatten Læs alle DIs forslag på di.dk/AmbitionerForDanmark Og så er der brug for en grundig hovedrengøring af de indviklede danske skatteregler. Vi har i DI med vores medlemmers hjælp samlet et katalog med knap 70 konkrete forslag til skatteregler, der kan fjernes eller simplificeres, uden at det slår bunden ud af statskassen. Blandt forslagene er en større grænsehandelspakke, der fjerner en række punktafgifter på alt fra is og kaffe til glødepærer og engangsservice. Pakken vil både spare virksomheder og skattemyndigheder for bøvl, og så vil den gøre det billigere at være dansker. DIS 2030-PLAN: AMBITIONER FOR DANMARK EN NY OG MERE USIKKER FREMTID Verden er for altid forandret. Endnu før vi er kommet helt igennem coronakrisen, ligger Europa nu i skyggen af Putins krig i Ukraine. Vi står i en forsyningskrise og potentielt over for en energikrise. USA og Kina står i stigende grad som hinandens modpoler og lukker sig mere og mere om sig selv. Sa lige kernemedarbejdere. Fundamentet under den offentlige velfærd slår revner. Der er behov for at tænke i helt nye løsninger for at udvikle en stor, kompleks offentlig sektor, så løsningen ikke bare bliver en fortsættelse af de seneste års flere penge og flere hænder. Tiden er inde til at finde sam I 2000erne gjorde man det blandt andet ved Globaliseringspuljen. Her blev man i en bred politisk aftale enige om at skaffe 12 pct af BNP ved hjælp af reformer, der fik flere i arbejde. Formålet med Globaliseringspuljen var at gøre Danmark til et førende vækst-, viden og iværksættersamfund i en tid, VI SKAL HAVE DE BEDSTE MULIGHEDER FOR INTERNATIONAL HANDEL Illustration: Morten Voigt Store kriser har sat deres præg på vores samfund de seneste år. Vi mærker alle igen og igen, hvordan begivenheder i fjerne dele af verden på kort tid kan vende op og ned på dagligdagen herhjemme. Handelskonflikter, corona-nedlukninger, rejserestriktioner, forsyningsproblemer og krig skaber udfordrin Det er også gennem international handel, at Danmark kan bidrage til at gøre verden grønnere og mere bæredygtig. Dansk energi- og vandteknologi, sundhedsudstyr, bæredygtige byggematerialer, digitale løsninger og meget mere udgør fundamentet for bæredygtig og grøn vækst også langt uden for vores græn VI SKAL GÅ FORREST FOR AT SIKRE KLIMANEUTRALITET Illustration: Morten Voigt Alle steder i vores samfund er den grønne omstilling i fuld gang. Flere og flere elbiler kører på vejene, bæredygtigt byggeri vinder frem, der elektrificeres, der energieffektiviseres og vi genanvender mere af vores affald. Eksemplerne er mange. Og nu vil en ny CO2-afgift få forbrugere og virksomhed udvikling. Ny teknologi skal være med til at løse klimaudfordringerne. Der skal udvikles nye metoder til at lave grønne brændstoffer, så vi alle fremover kan sejle og flyve frit uden at skabe udledninger. Og erhvervslivet skal investere i løsninger til opfangning og lagring af CO2 i stor skala, så p VI SKAL INVESTERE I FORSKNING, UDVIKLING OG UDDANNELSE JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Illustration: Morten Voigt Forskning, innovation og uddannelse er afgørende for at finde løsninger på de udfordringer, der fylder i vores samfund. Årtiers forskning og innovation i laboratorier på universiteter og i virksomheder førte til teknologien bag coronavaccinerne. På samme måde skal forskning og innovation frembringe I 2030 bør mindst 95 pct. af eleverne få mindst 02 i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det foreslår DI skal ske gennem en målrettet indsats, flere tolærerordninger og faglige turbokurser. Samtidig skal teknologiforståelse indføres som et obligatorisk nyt fag. Alle skal skoles i stærke VI SKAL HAVE SKATTEREGLER, DER FASTHOLDER KONKURRENCEDYGTIGHED JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Illustration: Morten Voigt Ude i verden er Danmark kendt for sit høje skatteog afgiftsniveau. I Danmark har vi høje indkomstskatter, høje forbrugsafgifter, høje kapitalskatter og høje virksomhedsskatter. År efter år giver det os desværre bundplaceringer i opgørelser over lande med de bedste skattevilkår for virksomheder. I DI SELSKABSSKATTEN I DANMARK OG NABOLANDE Sverige: 20,6% Finland: 20,0% Norge: 22,0% Estland: 20,0% Letland: 20,0% Danmark: 22,0% Litauen: 15,0% Storbritannien: 19,0% Holland: 25,8% Tyskland: 28,8% JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Polen: 19,0% Den gennemsnitlige selskabsskat i EUs indre marked er f VI SKAL SIKRE HØJ KVALITET I FREMTIDENS VELFÆRD Illustration: Morten Voigt I Danmark har vi et bredt velfærdssystem, som vi alle er afhængig af. I fællesskab finansierer vi vigtige opgaver som børnepasning, undervisning, opretholdelse af lov og orden og kollektiv transport. Det er kerneopgaver, som er afgørende for, at borgere og virksomheder har gode vilkår i Danmark. De Vi vil også satse endnu mere på digitalisering af den offentlige sektor. Med en digital omstillingsfond vil vi fremme digitale løsninger i alle borgeres møde med det offentlige. Det skal være nemmere at få adgang til læger, psykologer og sagsbehandlere via mobilen. Og udvikling af digitale værktøjer VI SKAL UDVIDE ARBEJDSFÆLLESSKABET GENNEM REFORMER Illustration: Morten Voigt Der er mangel på arbejdskraft som aldrig før. Tusindvis af virksomheder kan ikke få de medarbejdere, som de har brug for. Og samtidig er der mange ubesatte stillinger i den offentlige sektor inden for blandt andet børnepasning- og sundhedsområdet. Mangel på hænder og hoveder får virksomheder til at eksisterende tilbagetrækningsordninger, så de først og fremmest målrettes dem, der ikke kan arbejde længere. Udenlandske medarbejdere har spillet en stor rolle for fremgangen i beskæftigelsen i løbet af de seneste 10 år. Fremover må det dog forventes, at det vil blive sværere at hente medarbejdere i VI SKAL HAVE EN OFFENTLIG SEKTOR, DER LEVERER MERE VELFÆRD FOR PENGENE Illustration: Morten Voigt KONKRETE FORSLAG der gør den offentlige sektor mere effektiv: En velfærdspulje på 1,5 mia. kr. årligt skal sikre nytænkning Send komplekse problemer i udbud Øget konkurrenceudsættelse Den offentlige beskæftigelse skal ned på det gennemsnitlige niveau i 2011 2019 Indfør udbudspligt af åbenlyst RÅDERUMMET UDGØR EN BRØKDEL AF DE PENGE, VI BRUGER I DAG Offentligt forbrug til 2022 og råderum frem til 2030 Mia kr., 2022-priser 600 500 Råderum Råderummet frem til 2030 er meget mindre end den store sum penge, der i dag bruges på offentligt forbrug. Derfor bør der rettes fokus mod den store b OM DANSK INDUSTRI Dansk Industri (DI) er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser både lokalt og