KONKRETE FORSLAG der gør den offentlige sektor mere effektiv: En velfærdspulje på 1,5 mia. kr. årligt skal sikre nytænkning Send komplekse problemer i udbud Øget konkurrenceudsættelse Den offentlige beskæftigelse skal ned på det gennemsnitlige niveau i 2011 2019 Indfør udbudspligt af åbenlyst udbuds egnede opgaver Fasthold budgetloven og sanktions mekanismerne Læs alle DIs forslag på di.dk/AmbitionerForDanmark I Danmark har vi en af verdens største offentlige sektorer, og den er de seneste år vokset markant. Den offentlige sektor lægger dermed beslag på flere og flere af samfundets ressourcer. Siden 2019 er den offentlige beskæftigelse steget meget kraftigt og er nået nye rekordniveauer. I de kommende år vil den offentlige sektor vokse endnu mere i takt med, at vi glædeligvis lever længere og der kommer flere børn. Men en af verdens største offentlige sektorer må ikke bare vokse uhæmmet. DI mener, at vi hele tiden skal se på, hvordan vi får mest muligt for vores skattekroner. Ligesom danske virksomheder konstant har fokus på deres udgifter for at kunne konkurrere, bør vi hele tiden se på, hvor man kan arbejde smartere i den offentlige sektor. Den offentlige debat bør i højere grad handle om de 99 pct. af det offentlige forbrug, som i dag i langt mindre grad er i fokus, når man på Slotsholmen forhandler ekstra bevillinger på næste års finanslov. I DI ønsker vi, at effektiviseringer skal frigøre 20 mia. kr. til den offentlige sektor i 2030. Pengene vil vi krone for krone lade kommuner, regioner og staten bruge på mere og bedre velfærd. Som ét værktøj for at nå det mål foreslår DI en velfærdspulje, som skal systematisere arbejdet med effektviseringer og frigøre 1 mia. kr. i kommunerne og 12 mia. kr. i regionerne, som kan bruges på kernevelfærd. Klogere opgaveløsning skal bidrage til en stor del af de planlagte effektiviseringer. Vi skal først og fremmest fortsætte den digitale udvikling. I dag har vi allerede en af de mest digitale offentlige administrationer. Det er mange år siden, at vi selv skulle indberette vores indkomstoplysninger til skat eller stå i kø ved kommunen, når vi skulle skifte adresse. Nu skal vi bygge videre på det digitale fundament og investere mere i kunstig intelligens, robotter og telemedicin, så vi kan levere endnu bedre offentlig service med færre ansatte. DI har som mål, at den offentlige beskæftigelse på kort sigt skal falde til niveauet i perioden 2011 2019. Coronakrisen skabte et midlertidigt behov for ekstra ansatte til blandt andet smitteopsporing og vaccinationer, men regeringen har i stedet for tilpasning lagt op til at fastholde og udvide antallet af offentligt ansatte i de kommende år. Stigningen i den offentlige beskæftigelse presser det private arbejdsmarked. Én ekstra offentligt ansat er nemlig lig med én færre, der kan blive ansat i det private. DI vil samtidig fastholde en god budgetdisciplin i den offentlige sektor. Folketinget har i 2022 lempet budgetloven og det tilladte underskud på de offentlige finanser. Derudover har man vedtaget at fremrykke beskatning af pensionsmidler for at finansiere en grøn fond man har med andre ord valgt at bruge skattekroner, der var tiltænkt den næste generation. Det gør det endnu vigtigere, at vi i gode tider sørger for, at der er overskud på de offentlige finanser. Vi skal hele tiden minde hinanden om, at der skal være styr på budgetterne. Det skylder vi alle de danske virksomheder og lønmodtagere, der finansierer driften af en af verdens største offentlige sektorer. DIS 2030-PLAN: AMBITIONER FOR DANMARK EN NY OG MERE USIKKER FREMTID Verden er for altid forandret. Endnu før vi er kommet helt igennem coronakrisen, ligger Europa nu i skyggen af Putins krig i Ukraine. Vi står i en forsyningskrise og potentielt over for en energikrise. USA og Kina står i stigende grad som hinandens modpoler og lukker sig mere og mere om sig selv. Sa lige kernemedarbejdere. Fundamentet under den offentlige velfærd slår revner. Der er behov for at tænke i helt nye løsninger for at udvikle en stor, kompleks offentlig sektor, så løsningen ikke bare bliver en fortsættelse af de seneste års flere penge og flere hænder. Tiden er inde til at finde sam I 2000erne gjorde man det blandt andet ved Globaliseringspuljen. Her blev man i en bred politisk aftale enige om at skaffe 12 pct af BNP ved hjælp af reformer, der fik flere i arbejde. Formålet med Globaliseringspuljen var at gøre Danmark til et førende vækst-, viden og iværksættersamfund i en tid, VI SKAL HAVE DE BEDSTE MULIGHEDER FOR INTERNATIONAL HANDEL Illustration: Morten Voigt Store kriser har sat deres præg på vores samfund de seneste år. Vi mærker alle igen og igen, hvordan begivenheder i fjerne dele af verden på kort tid kan vende op og ned på dagligdagen herhjemme. Handelskonflikter, corona-nedlukninger, rejserestriktioner, forsyningsproblemer og krig skaber udfordrin Det er også gennem international handel, at Danmark kan bidrage til at gøre verden grønnere og mere bæredygtig. Dansk energi- og vandteknologi, sundhedsudstyr, bæredygtige byggematerialer, digitale løsninger og meget mere udgør fundamentet for bæredygtig og grøn vækst også langt uden for vores græn VI SKAL GÅ FORREST FOR AT SIKRE KLIMANEUTRALITET Illustration: Morten Voigt Alle steder i vores samfund er den grønne omstilling i fuld gang. Flere og flere elbiler kører på vejene, bæredygtigt byggeri vinder frem, der elektrificeres, der energieffektiviseres og vi genanvender mere af vores affald. Eksemplerne er mange. Og nu vil en ny CO2-afgift få forbrugere og virksomhed udvikling. Ny teknologi skal være med til at løse klimaudfordringerne. Der skal udvikles nye metoder til at lave grønne brændstoffer, så vi alle fremover kan sejle og flyve frit uden at skabe udledninger. Og erhvervslivet skal investere i løsninger til opfangning og lagring af CO2 i stor skala, så p VI SKAL INVESTERE I FORSKNING, UDVIKLING OG UDDANNELSE JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Illustration: Morten Voigt Forskning, innovation og uddannelse er afgørende for at finde løsninger på de udfordringer, der fylder i vores samfund. Årtiers forskning og innovation i laboratorier på universiteter og i virksomheder førte til teknologien bag coronavaccinerne. På samme måde skal forskning og innovation frembringe I 2030 bør mindst 95 pct. af eleverne få mindst 02 i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det foreslår DI skal ske gennem en målrettet indsats, flere tolærerordninger og faglige turbokurser. Samtidig skal teknologiforståelse indføres som et obligatorisk nyt fag. Alle skal skoles i stærke VI SKAL HAVE SKATTEREGLER, DER FASTHOLDER KONKURRENCEDYGTIGHED JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Illustration: Morten Voigt Ude i verden er Danmark kendt for sit høje skatteog afgiftsniveau. I Danmark har vi høje indkomstskatter, høje forbrugsafgifter, høje kapitalskatter og høje virksomhedsskatter. År efter år giver det os desværre bundplaceringer i opgørelser over lande med de bedste skattevilkår for virksomheder. I DI SELSKABSSKATTEN I DANMARK OG NABOLANDE Sverige: 20,6% Finland: 20,0% Norge: 22,0% Estland: 20,0% Letland: 20,0% Danmark: 22,0% Litauen: 15,0% Storbritannien: 19,0% Holland: 25,8% Tyskland: 28,8% JUSTERES IFT. ILLUSTRATION Polen: 19,0% Den gennemsnitlige selskabsskat i EUs indre marked er f VI SKAL SIKRE HØJ KVALITET I FREMTIDENS VELFÆRD Illustration: Morten Voigt I Danmark har vi et bredt velfærdssystem, som vi alle er afhængig af. I fællesskab finansierer vi vigtige opgaver som børnepasning, undervisning, opretholdelse af lov og orden og kollektiv transport. Det er kerneopgaver, som er afgørende for, at borgere og virksomheder har gode vilkår i Danmark. De Vi vil også satse endnu mere på digitalisering af den offentlige sektor. Med en digital omstillingsfond vil vi fremme digitale løsninger i alle borgeres møde med det offentlige. Det skal være nemmere at få adgang til læger, psykologer og sagsbehandlere via mobilen. Og udvikling af digitale værktøjer VI SKAL UDVIDE ARBEJDSFÆLLESSKABET GENNEM REFORMER Illustration: Morten Voigt Der er mangel på arbejdskraft som aldrig før. Tusindvis af virksomheder kan ikke få de medarbejdere, som de har brug for. Og samtidig er der mange ubesatte stillinger i den offentlige sektor inden for blandt andet børnepasning- og sundhedsområdet. Mangel på hænder og hoveder får virksomheder til at eksisterende tilbagetrækningsordninger, så de først og fremmest målrettes dem, der ikke kan arbejde længere. Udenlandske medarbejdere har spillet en stor rolle for fremgangen i beskæftigelsen i løbet af de seneste 10 år. Fremover må det dog forventes, at det vil blive sværere at hente medarbejdere i VI SKAL HAVE EN OFFENTLIG SEKTOR, DER LEVERER MERE VELFÆRD FOR PENGENE Illustration: Morten Voigt KONKRETE FORSLAG der gør den offentlige sektor mere effektiv: En velfærdspulje på 1,5 mia. kr. årligt skal sikre nytænkning Send komplekse problemer i udbud Øget konkurrenceudsættelse Den offentlige beskæftigelse skal ned på det gennemsnitlige niveau i 2011 2019 Indfør udbudspligt af åbenlyst RÅDERUMMET UDGØR EN BRØKDEL AF DE PENGE, VI BRUGER I DAG Offentligt forbrug til 2022 og råderum frem til 2030 Mia kr., 2022-priser 600 500 Råderum Råderummet frem til 2030 er meget mindre end den store sum penge, der i dag bruges på offentligt forbrug. Derfor bør der rettes fokus mod den store b OM DANSK INDUSTRI Dansk Industri (DI) er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. Vi repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. Vi varetager vores medlemmers arbejdsgiver- og politiske interesser både lokalt og