COPS - rapport om transaktionskomkostninger

Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud - en survey-undersøgelse på tværs af brancher Jesper Rosenberg Hansen, Ole Helby Petersen, Anders Ryom Villadsen og Kurt Houlberg CENTER FOR FORSKNING I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMSPIL (COPS) AUGUST 2017

Om rapporten Denne rapport præsenterer resultaterne af et forskningsprojekt om private virksomheders transaktionsomkostninger ved at deltage i offentlige udbud. Dataindsamlingen er blevet gennemført i perioden oktober til december 2016. Projektet er gennemført i samarbejde mellem Center for forsknin

Indhold Sammenfatning/Executive Summary ................................................................................................................ 5 1. Indledning og formål .........................................................................................................................

5. Beskrivende analyser af øvrige variable ...................................................................................................... 47 5.1 Ordregiver og kontraktværdi ................................................................................................................. 47 5.

Sammenfatning/Executive Summary Denne rapport har til formål at bidrage med ny viden om private virksomheders transaktionsomkostninger i forbindelse med tilbudsafgivning på offentlige udbud. En systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur viser, at der kun i meget begrænset omfang findes ti

undersøgelsen. Et overslag over de samlede tilbudsomkostninger for alle virksomheder, som byder på et offentligt udbud, kan derfor udregnes ved at addere de gennemsnitlige transaktionsomkostninger per virksomhed med det typiske (median) antal af tilbudsgivere. Overslagsberegningen viser, ifølge virk

ikke deltager i offentlige udbud. Analyserne viser for det første, at den væsentligste begrundelse for ikke at deltage i offentlige udbud er, at virksomhederne oplever det som for tidskrævende eller for omkostningsfuldt. Der er også en forholdsvis stor del af virksomhederne, som ser offentlige udbud

trol, genforhandling, kontraktudløb mv. En anden del af transaktionsomkostningerne, som heller ikke belyses, er omkostningerne på den offentlige ordregives side (både ex-ante og ex-post). Disse omkostninger bør ideelt set også medtænkes, når de samlede transaktionsomkostninger ved et offentligt udbu

1. Indledning og formål Den danske offentlige sektor indkøber årligt varer og tjenesteydelser fra private virksomheder til en værdi af cirka 300 mia. kr. (Produktivitetskommissionen, 2014; Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2016). Når den offentlige sektor gennemfører disse køb, er det i samfundets

heders transaktionsomkostninger (Petersen & Bækkeskov, 2015), findes der så vidt vides ingen tidligere videnskabelige undersøgelser af danske virksomheders transaktionsomkostninger ved at afgive tilbud på offentlige udbud. I dette lys er formålet med denne rapport at bidrage med ny empirisk viden om

1. 2. 3. 4. Hvor store er private virksomheders transaktionsomkostninger ved at afgive tilbud på offentlige udbud? Er der forskelle i disse transaktionsomkostninger på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse? Hvilke faktorer bidrager til at forklare forskelle i virksomhedernes transaktionsomkostn

2. Teori og litteratur om transaktionsomkostninger Når en offentlig eller privat organisation skal udføre en opgave, står den over for to typer af omkostninger: En produktionsomkostning, som vedrører udgifter, der er direkte forbundet med at udføre opgaven. Heri ligger arbejdsløn, materialeforbrug o

dvs. fra købers (i dette tilfælde den offentlige sektors) perspektiv. Transaktionsomkostningsteori bruges i dette perspektiv parallelt med anvendelsen inden for den private virksomhedslitteratur til at forklare den ordregivende organisations beslutning om at sende opgaven i udbud, mens det først var

2.1.2 Aktivspecificitet Den vigtigste faktor til at forklare transaktionsomkostninger ved forskellige reguleringsformer er aktivspecificitet, dvs. hvor meget gennemførelse af en bestemt aktivitet vil kræve af særlige investeringer, der er specifikke for den pågældende opgave. Eller som det beskrives

adfærdsmæssig og performanceusikkerhed pege imod at bruge den interne organisation, særligt hvis også aktivspecificiteten samtidig er høj (Williamson, 1991; Hansen, Mols & Villadsen, 2011). I denne rapportvender vi som tidligere nævnt fokus mod, hvordan usikkerhed påvirker den sælgende virksomheds t

på markedet, hvilket er en beslutning, som træffes på baggrund af en vurdering af, hvilken organiseringsform der reducerer summen af produktionsomkostninger og transaktionsomkostninger. I denne rapport er fokus derimod på leverandører (til det offentlige) og deres transaktionsomkostninger i forbinde

række pilotsøgninger og gennemførte derefter ti søgninger med følgende kombination af emneordet Transaction cost* 2 og henholdsvis contracting out, tender*, bidding, outsourcing, public AND procurement, privatisation OR privatization, supplier*, public AND sourcing og (public OR government*) AND con

Blandt studierne, som måler omkostningerne direkte i monetære termer, anvender tre studier en opgørelsesmetode, hvor transaktionsomkostningerne opgøres og sammenholdes med kontraktværdien for en konkret offentlig kontrakt, som tildeles efter et offentligt udbud (Solino & Santos 2010; De Schepper m.f

juridisk, finansiel bistand). De fire øvrige studier undersøger ikke betydningen af aktivspecificitet på virksomhedernes transaktionsomkostninger, men Solino & Santos (2010) og Udbudsrådet (2011) skelner mellem mere komplekse og mere simple opgaver som et indirekte mål for virksomhedernes investerin

2.2.4 Hyppighed Det teoretiske begreb om hyppighed er, som tidligere omtalt, et mål for tilbudsgivers erfaring med at sælge til den ordregivende organisation. Hyppighed betegner, hvor ofte en transaktion gennemføres, og ifølge De Schepper m.fl. (2015) er hyppigheden af transaktioner mellem køber og

som internationale studier, som peger på betydningen af brugen af elektroniske udbudsværktøjer (Erridge, Fee & McIlroy 1999; Udbudsrådet 2011; ROPS 2014). Forventningerne og de empiriske fund er her relativt entydige og peger på, at brugen af elektroniske udbudsværktøjer mindsker tilbudsgivernes tra

Tabel 2.1: Oversigt over hidtidige studier af tilbudsgivers transaktionsomkostninger. Studie, land og branche Metode og sample. Salg til det offentlige eller private Survey og interview, n=22 virksomheder. Salg til det offentlige. Måling af transaktionsomkostninger Aktivspecificitet Usikkerhed

Studie, land og branche 5. Udbudsrådet (2011). Danmark, blandede varer/tjenesteydelser. Metode og sample. Salg til det offentlige eller private Case studier, n=21 udbud. Salg til det offentlige. 6. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde (2014). Danmark, brancher ikke oplyst. Survey, n=38 virksomhe

3. Metode og data I dette kapitel gennemgås rapportens metodiske grundlag og processen for indsamling af data. Da transaktionsomkostninger ikke fremgår af virksomheders regnskaber og ofte ikke opgøres systematisk hos virksomhederne, er det empiriske grundlag for denne rapports analyser en spørgeskem

Tabel 3.1: Oversigt over de otte brancher i undersøgelsen. Branchenummer 1 Anlægsentreprenører Tilhørende erhvervsorganisation(er) Dansk Byggeri 2 Byggeentreprenører Dansk Byggeri 3 Murere Dansk Byggeri 4 Tømrere Dansk Byggeri 5 Vidensrådgivning 6 Facility management/ rengøring Dansk

I forhold til udvælgelsen af de specifikke brancher, der indgår i undersøgelsen, er der især tre forhold, som har guidet dette valg. For det første er der tale om aggregerede brancher, fx således at forskellige rådgivningsydelser (management, juridisk, PR etc.) som udgangspunkt behandles som en saml

rere, vidensrådgivning og IT-branchen) eller opsporet via CVR-registeret og listen over virksomheder godkendt under Det Udvidede Frie Sygehusvalg, DUF (Facility management/rengøring og sundhed/ældrepleje). For disse brancher er der ikke udtrukket en stikprøve, men hele populationen af virksomheder e

afgive tilbud på offentlige udbud. Derfor valgte vi en strategi, hvor vi forsøgte at måle transaktionsomkostninger på tre forskellige måder: 1) Vi spurgte for det første direkte til, hvor store transaktionsomkostningerne i kroner var ved deltagelse i seneste offentlige udbud hvor vi i spørgeskemaet

at nogle af respondenterne har overvurderet transaktionsomkostningerne, mens andre eventuelt har undervurderet dem. Antages disse fejl at være tilfældigt fordelt, vil det ikke have betydning for analysens opgørelse af transaktionsomkostningernes gennemsnitlige størrelse. Hvis alle respondenter derim

Som tidligere nævnt bruger vi tre teoretisk funderede variable til at forklare transaktionsomkostninger. Disse er klassiske variable i Williamsons (1979, 1985) beskrivelse af transaktionsomkostningsteorien, som vi kort vil gennemgå i det følgende, herunder hvordan vi konkret har operationaliseret de

Tabel 3.2: Liste over uafhængige variable med inspiration fra transaktionsomkostningsteori. Teoretiske hovedbegreber Aktivspecificitet Usikkerhed Forklaring Teoretisk udledte uafhængige variable Måler graden af transaktionsspecifikke investeringer for at kunne afgive tilbud - Investering i spec

appendiks 1 vedlagte spørgeskema, var opstillet på baggrund af udbudsreglerne for henholdsvis EU-udbud og udbud under tærskelværdierne. 3) Den udbydende offentlige organisation kan også forventes at påvirke transaktionsomkostningerne, både da mere erfarne organisationer (hvilket ofte er store organi

tionsomkostninger påvirker sandsynligheden for at vinde/tabe det pågældende udbud. Særligt interessant i forhold til transaktionsomkostninger er de annullerede udbud, da et annulleret udbud udgør transaktionsomkostninger for alle deltagende tilbudsgivere. Derudover kan der være en forventning om, at

Vi har ikke kendskab til tidligere undersøgelser, der søger at belyse, hvorfor virksomheder fravælger at deltage i offentlige udbud. Derfor har vi selv udarbejdet spørgsmålene med inspiration fra de temaer, der indgår i undersøgelsen af virksomhedernes transaktionsomkostninger. Svarene på disse spør

virksomheders tilbudsafgivelse og deres transaktionsomkostninger, dels at få informanterne til at kommentere på et udkast til spørgeskemaet, som derved blev pilottestet i forbindelse med interviewene. Interviewene blev derfor gennemført som en blanding af åbne interview om virksomhedens tilbudsafgiv

For sundhed/ældre-branchen søgte vi på følgende CPV-koder: 88.10.10 Hjemmehjælp 86.10.00 Hospitaler 87.10.10 Plejehjem 86.90.10 Sundhedspleje/hjemmesygepleje 86.90.90 Sundhedsvæsen i øvrigt Dernæst kontaktede vi alle disse virksomheder enkeltvis med henblik på at finde den relevante responden

større frafald være en anelse underrepræsenterede, mens virksomhederne inden for facility management/rengøring samt sundhed/ældrepleje og vidensrådgivning omvendt er lidt overrepræsenterede. Tabel 3.4: Oversigt over brancher og svarfordeling. Branche Undersø- Har på tlf. gelsespo- eller mail pulat

Tabel 3.5: Oversigt over virksomhedsstørrelser og svarfordeling. Antal medarbejdere Undersøgelsespopulation. Antal virksomheder Undersøgelsespopulation. Procentfordeling Virksomheder, der har Virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. besvaret spørgeskemaet. Antal Procent 0-1 457 11,7 156

4. Beskrivende analyser af virksomhedernes transaktionsomkostninger I dette kapitel fokuserer vi på undersøgelsens primære genstandsfelt, nemlig virksomhedernes transaktionsomkostninger, ved at afgive tilbud på offentlige opgaver (dvs. omkostninger frem til afgivelse af tilbud for de tabende virksom

forskellige brancher bekræftede dette billede. Det skyldes, at virksomhederne i mange tilfælde ikke beregner den eksakte tilbudsomkostning, når de afgiver tilbud, og at de derfor ikke kender omkostningen eksakt. For at forsøge at indhente svar fra de respondenter, som ikke er i stand til at angive v

været i stand til både at angive tilbudsomkostningerne og kontraktværdien (samt virksomhedens andel heraf) i kroner. Tabel 4.1: Monetær opgørelse af gennemsnitlige transaktionsomkostninger fordelt på branche. Branche Anlægsentreprenører Byggeentreprenører Murere Tømrere Vidensrådgivning Facility man

regressionsanalyser, som vi gennemfører i kapitel 6, viser således, at transaktionsomkostningernes størrelse i et vist omfang skyldes brancheforskelle snarere end virksomhedsstørrelse. Ser vi med dette forbehold in mente på de deskriptive resultater, tegner tabel 4.2 et billede af, at transaktionsom

Ser vi på nærmere besvarelserne for hver af de otte brancher, viser figur 4.1, at der er betydelig variation i transaktionsomkostningerne på tværs af brancherne. Mest markant skiller vidensrådgivning sig ud som den branche, hvor transaktionsomkostningerne ifølge virksomhederne udgør den største ande

Figur 4.2: Hvor store var omkostningerne ved at afgive tilbud i forhold til udbuddets samlede kontraktværdi? Fordelt på virksomhedens størrelse (antal helårsansatte). 4.3 Faseinddelt opgørelse af transaktionsomkostninger Som tidligere nævnt har vi for det tredje opgjort transaktionsomkostningernes

Figur 4.3: Transaktionsomkostningernes fordeling på faser af udbudsprocessen. Anlægsentreprenører 9,4 Byggeentreprenører 9,0 22,1 16,5 46,4 5,8 Murere 9,4 21,3 18,6 44,5 6,2 Tømrere 10,6 18,5 44,5 5,6 Vidensrådgivning 11,5 Rengøring/facility management 11,4 Sundhed/ældrepleje

øvrige brancher i fordelingen af omkostninger mellem faserne, men der er her generelt tale om mindre variationer, som også må tolkes i lyset af, at antallet af respondenter inden for nogle brancher er forholdsvis begrænset. Vi retter nu fokus mod, hvordan transaktionsomkostningerne fordeler sig mell

5. Beskrivende analyser af øvrige variable I dette kapitel præsenteres en række beskrivende analyser af forhold ved de udbud, som virksomhederne har afgivet tilbud på i løbet af 2016. Indledningsvis beskriver vi forskellige karakteristika ved udbuddene, såsom den offentlige ordregiver, kontraktværdi

Figur 5.1: Hvilken type af offentlig myndighed/organisation var ordregiver? Størstedelen af de virksomheder, der har afgivet tilbud på offentlige opgaver i 2016, har oplyst, hvad udbuddets samlede kontraktværdi var, og hvor mange tilbudsgivere der deltog i udbuddet. Svarene på disse to spørgsmål er

Målt på medianen er det omvendt vidensrådgivningsbranchen og tømrerbranchen, hvor kontraktværdierne er relativt lavest med medianværdier på henholdsvis 3 og 3,8 mio. kr. Vidensrådgivningsbranchen er dog samtidig karakteriseret ved meget store variationer i kontraktværdierne, hvilket bl.a. kommer til

Tabel 5.2: Udbuddets samlede kontraktværdi over hele kontraktperioden (inklusive option), fordelt på virksomhedens størrelse (antal helårsansatte). Antal ansatte 1 Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Median Respondenter 80.000 600.000.000 36.114.000 2.250.000 20 2-4 100.000

Tabel 5.3: Antal tilbudsgivere fordelt på otte brancher. Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Median Respondenter Anlægsentreprenører 1 20 4,90 5 51 Byggeentreprenører 2 8 4,54 5 24 Murere 2 25 5,51 5 57 Tømrere 2 75 6,63 5 95 Vidensrådgivning 1 50 6,07

de øvrige brancher står virksomheder inden for byggeentreprenørbranchen dermed i den særlige situation, at de ifølge virksomhederne selv altid byder på en ny opgave, når de afgiver tilbud på et offentligt udbud. Figur 5.2: Var udbuddet et genudbud? Figur 5.3 nedenfor viser, hvordan udbuddene fordel

Figur 5.3: Udbuddets type fordelt på EU-udbud og udbud under EUs tærskelværdier. For de virksomheder, der senest har budt på et EU-udbud, viser figur 5.4, hvilke konkrete udbudsformer der blev anvendt. Den hyppigste form for EU-udbud er begrænset udbud (med prækvalifikation), som anvendes i cirka h

Figur 5.4: Udbudsform under EU-udbud. Figur 5.5: Udbudsform for udbud under EU's tærskelværdier. 54

I forhold til udbudstypernes fordeling på branche skal det bemærkes, at der for en række af brancherne er tale om relativt få svar vedrørende udbud under EUs tærskelværdier. Der knytter sig derfor en ikke ubetydelig usikkerhed til svarfordelingen for de enkelte brancher og ikke mindst til fordelinge

Figur 5.7 viser videre, at tildelingskriteriet varierer betydeligt mellem brancherne. Tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet anvendes særligt hyppigt inden for vidensrådgivning (76 %) og inden for ITbranchen (76 %). Omvendt anvendes tildelingskriteriet pris i 73-79 % af udbuddene

Figur 5.8: Afgav den offentlige myndighed selv kontrolbud på opgaven? 5.3 Udbudsmaterialets indhold og kvalitet Udbudsmaterialets indhold og kvalitet er centralt i forhold til at forstå de transaktionsomkostninger, som en virksomhed har ved at byde på offentlige opgaver. I figur 5.9 ses svarfordeli

I bilagsrapporten vises fordelingerne på virksomhedernes vurdering af de forskellige spørgsmål omkring udbudsmaterialet opdelt på de enkelte brancher. Generelt er mønsteret forholdsvis ens på tværs af brancher, dog er fx virksomheder inden for vidensrådgiverbranchen mindre enige end de øvrige virkso

Figur 5.10: Løsning af opgaven kræver brug af specialiserede maskiner, udstyr eller teknologi. Note: Chi2-test for forskelle mellem brancher: p = 0,000. Figur 5.11: Løsning af opgaven kræver ansatte med højt specialiseret viden, uddannelse eller erfaring. Note: Chi2-test for forskelle mellem bran

Det fremgår endvidere af figur 5.12, at vidensrådgivningsbranchen samtidig er den branche, som i størst udstrækning vurderer, at opgaveløsningen fordrer væsentlige transaktionsspecifikke investeringer i menneskelige kompetencer. Også inden for sundheds-/ældrepleje-branchen og IT-branchen vurderer vi

Sidstnævnte kan skyldes branchespecifikke forhold, hvor en del af virksomhederne er leverandører under de i kapitel 3 omtalte DUF-aftaler (Det udvidede frie sygehusvalg), hvor leverandørernes volumen er afhængig af udviklingen i ventetider på de ventetidsomfattede ydelser på de offentlige sygehuse,

Figur 5.13: Det er enkelt for os at fastsætte tilbudsprisen på opgaven. Note: Chi2-test for forskelle mellem brancher: p = 0,703. Ser vi dernæst på det tredje spørgsmål, som handler om, hvorvidt der er klarhed om de teknologier og produktionsmetoder, det kræver at løse opgaven, viser figur 5.14 og

Figur 5.15: Man kan med skriftligt materiale (inklusive tegninger) let beskrive løsningen af denne type opgave. Note: Chi2-test for forskelle mellem brancher: p = 0,011. 5.6 Hyppighed af tilbudsgivning Ud over transaktionsaktionsspecifikke aktiver og usikkerhed er den tredje teoretiske forklaring

Figur 5.16. Enighed i udsagn om forskellige aspekter af hyppighed. De følgende fire figurer (figur 5.17-5.20) viser, hvordan virksomhedernes besvarelser på de fire spørgsmål relateret til hyppighed fordeler sig på tværs af brancher. Der ses i alle fire tabeller en række variationer på tværs af bran

Figur 5.18: Vores virksomhed løser ofte andre typer opgaver for den pågældende offentlige organisation. Figur 5.19: Vores virksomhed løser ofte lignende opgaver for andre offentlige organisationer. 65

Figur 5.20: Vores virksomhed løser ofte andre typer opgaver for den pågældende offentlige organisation. 66

6. Forklaringer på transaktionsomkostninger Med henblik på at analysere, hvilke faktorer der bidrager til at forklare forskelle i virksomhedernes transaktionsomkostninger på tværs af udbud og brancher, gennemføres i dette kapitel en række multivariate analyser. Analyserne har til formål at teste en

Formelt operationaliseres transaktionsomkostninger i procent af kontraktværdien og korrigeret for virksomhedens andel af den samlede kontraktsummen dermed som: VVVVVVVVVVVVVVheeeeeeeeee tttttttttttttttttttttttttttttttttttttt ii kkkkkkkkkkkk 100 SSSSSSSSSSSS kkkkkkkkkkkkkkkkkkærrrrrr ii kkkkkkkkkkkk

Tabel 6.1: Sammenligning af to forskellige mål for transaktionsomkostninger. Virksomhedernes procentangivelse af transaktionsomkostninger på interval (intervalbaseret metode) Gennemsnit for beregnet mål for procentvise transaktionsomkostninger (monetære metode)) Under 1 % 1,0 % 1-2 % 2,1 % 3-5 % 5

Tabel 6.2: Sammenligning af virksomheder for de to beregningsmetoder af transaktionsomkostninger. Andel af sample i procent Beregnet TC-opgørelse Selvrapporteret TC-opgørelse (monetær metode) (intervalbaseret metode) Antal ansatte 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200-499 500-999 1.000+ N Branche

spørgeskemaet. Karakteristika ved udbuddet er alle hentet fra spørgeskemaet og vedrører en beskrivelse af den seneste udbudsproces, den pågældende virksomhed har deltaget i. De teoretiske variable er konstrueret som additive indeks på baggrund af to eller flere spørgsmål fra spørgeskemaet. Dette er

falder igennem de forskellige modeller på grund af manglende data på de enkelte variable. Da det dermed er forskellige samples, der indgår i de fem modeller, skal man være varsom med direkte at sammenligne dem. Modellerne præsenteret i tabel 6.4 indikerer, hvor komplekst, sammensat og multidimension

Model 1 Virksomhedsmodel Øvrige virksomhedskarakteristika Antal tilbud på off. opgaver i 2016 Karakteristika ved udbuddet Kontraktstørrelse (ln transformeret) Model 2 Udbudsmodel Model 3 Udbud + virksomhed Model 4 Teoretisk model 0.00*** (0.00) Model 5 Fuld model 0.00 (0.00) Genudbud EU-udbud

virksomheder. Kun de helt store virksomheder i gruppen med over 500 medarbejdere rapporterer signifikant lavere transaktionsomkostninger end i referencegruppen af virksomheder med 50-99 ansatte. Dette resultat understøttes yderligere af, at transaktionsomkostninger for store virksomheder er signifik

mange omkostninger at lave et konkurrencedygtigt tilbud på en opgave, der allerede løses af en anden udbyder. Udbudstypen har i modellen ikke betydning for transaktionsomkostningernes størrelse, og der er ikke forskel på EU-udbud og udbud under tærskelværdierne. Til gengæld ser det ud til, at tildel

Samlet er der dermed ikke overvældende støtte til transaktionsomkostningsteoriens tre variable. Dette understreges endvidere af, at forklaringsgraden (R2) er betydeligt lavere i model 4 end i de øvrige modeller. De teoretiske variable forklarer dermed relativt lidt af variationen i virksomheders tra

Tabel 6.5: Overslagsberegning af samlede transaktionsomkostninger ved udbud inden for otte brancher. Transaktions- Antal bydere Samlede transMedian konSamlede transakomkostninger (mest noraktionsomkosttraktværdi tionsomkostnini procent af male værdi ninger i procent for branche ger i kroner for kont

7. Supplerende analyser for virksomheder, som ikke byder på offentlige opgaver Rapporten har indtil nu beskæftiget sig med transaktionsomkostninger, og hvad der driver dem, når virksomheder byder på offentlige opgaver. Disse analyser belyser et interessant og hidtil underbelyst spørgsmål, men giver

angiver mellem 10 og 25 % af virksomhederne, at de aktivt overvejede at afgive tilbud på en opgave, men valgte ikke at gøre det. Det fremgår også af figuren, at mere end en tredjedel (og helt op til tre fjerdedele) af virksomhederne på tværs af brancher bortset fra sundhed/ældrepleje svarer, at de a

opgaver. Virksomhederne har måske hverken mandskab, maskineri eller kapital til, at det er realistisk at byde på store opgaver. Endelig kan processen omkring et offentlig udbud afholde nogle virksomheder fra at byde. Det kan hænge sammen med, at de finder materialet for komplekst eller svært at fors

Det fremgår af figur 7.3, at virksomhederne inden for de fleste brancher overvejende mener, at deres ekspertise er relevant for det offentlige. De er således uenige i, at de opgaver, de løser, ikke er relevante for det offentlige. Det gælder især for sundhed/ældrepleje, men også virksomheder inden f

Figur 7.4: Offentlige udbud har en størrelse, som ikke er relevant for vores virksomhed. 7.2.3 Transaktionsomkostninger ved at afgive tilbud De sidste tre spørgsmål handler om de transaktionsomkostninger, der på forskellig vis kan opstå i udbudsprocessen. Ved alle spørgsmål var der en ved ikke-kate

Figur 7.5: Udbudsmaterialet er for komplekst og svært at gennemskue. Hvis vi vender os mod den usikkerhed, der er ved at deltage i et offentligt udbud og konkurrere mod andre virksomheder om en opgave, ses det af figur 7.6, at det også er en vigtig parameter. Over halvdelen af virksomhederne (56 %)

Det er samlet set en forholdsvis klar vurdering blandt de virksomheder, der ikke byder, at det er for omkostningsfuldt at deltage i offentlige udbud. Det kan være med til at forklare, hvorfor disse virksomheder afholder sig fra at deltage i offentlige udbud. Hvorvidt denne vurdering afspejler de ree

7.3 En simpel model Transaktionsomkostningsteorien beskæftiger sig som tidligere nævnt med, hvad der driver transaktionsomkostninger, og hvordan organisationer kan indrette deres produktion og/eller købe varer og produkter eksternt, så organisationens opgaver samlet set løses mest effektivt. For off

Tabel 7.1: Regressionsanalyse for virksomheder, der ikke deltager i offentlige udbud. Spørgsmål/variable i regressionsanalysen (uafhængige) Usikkerheden ved at afgive tilbud på offentlige opgaver er for stor Udbudsmaterialet er for komplekst og svært at gennemskue Virksomhedens størrelse (ref. = 50-

Størrelses- og branche-variablene er for de flestes vedkommende ikke signifikante i modellen, hvilket indikerer, at denne sammenhæng ikke i høj grad påvirkes af disse faktorer. Dog ser det ud til, at virksomheder inden for tømrer, rengøring/facility management og sundheds-/ældrepleje-brancherne i hø

8. Konklusion og diskussion Denne rapport har haft til formål at bidrage med ny viden om private virksomheders transaktionsomkostninger i forbindelse med tilbudsafgivning på offentlige udbud. En systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur viste, at der kun i meget begrænset omfang findes t

analysernes hovedresultater efterfulgt af en diskussion af resultaternes bidrag til den hidtidige litteratur såvel som en diskussion af undersøgelsens begrænsninger samt muligheder for yderligere undersøgelser af emnet. 8.1 Undersøgelsens hovedresultater Virksomhedernes transaktionsomkostninger var

i det pågældende udbud, skal tilbudsomkostningerne for alle deltagende virksomheder lægges sammen. Virksomhederne svarer i spørgeskemaet, at der typisk er 5-6 tilbudsgivere per udbud inden for de fleste af de otte brancher. Et overslag over de samlede tilbudsomkostninger for alle virksomheder, som b

og selve udbuddet (fx udbudsmaterialet) med henblik på at undersøge, om transaktionsomkostningernes størrelse kan forklares med disse variable. De multivariate analyser bekræftede for det første, at transaktionsomkostningerne ved at byde på offentlige opgaver er signifikant højere inden for vidensrå

Sluttelig viste analyserne, at transaktionsomkostningerne også kan afhænge af, hvem den offentlige ordregiver er. Virksomhederne i vores undersøgelse indrapporterer i gennemsnit lavere transaktionsomkostninger ved udbud gennemført af regionale myndigheder, herunder hospitaler (kommuner er referencek

8.2 Rapportens bidrag og begrænsninger Nærværende undersøgelse bidrager med en række indsigter til den eksisterende, men forholdsvis begrænsede litteratur på området. Et vigtigt bidrag fra undersøgelsen er, at vi undersøger de tilbudsgivende virksomheders transaktionsomkostninger ved at afgive tilbu

overvejelserne, når den mest effektive produktionsmetode skal findes. Sammenhængen mellem ex-ante og ex-post transaktionsomkostninger er endvidere kompleks, og de kan gensidigt påvirke hinanden, fx således at en virksomhed, som bruger meget tid på at lave et velgennemarbejdet tilbud, måske kan reduc

densrådgivning. Resultaterne, og dermed størrelsen og forklaringerne på transaktionsomkostningerne, gælder vores stikprøve af virksomheder inden for disse otte brancher og kan ikke generaliseres til andre virksomheder og brancher. Her er det, som tidligere fremhævet, også vigtigt at understrege, at

metode, som dog er tidskrævende for den enkelte virksomhed, ville være at foretage systematisk egen-registrering af tilbudsafgivningen i et udsnit af virksomheder gennem en periode. Omvendt ville metoden både bidrage med viden til forskningen og til virksomhedens egen indsigt i tilbudsprocessen og d

Litteratur Andersen, L. B., Heinesen, E. & Pedersen, L. H. (2016). Individual performance: From common source bias to institutionalized assessment. Journal of Public Administration Research and Theory, 26(1), 63-78. Bhatti, Y., Olsen, A. L., & Pedersen, L. H. (2009). The effects of administrative pr

Petersen, O. H., & Bækkeskov, E. (2015). Transaktionsomkostninger ved udbud af offentlige opgaver: en analyse af offentlige myndigheders udbudsomkostninger. Roskilde: Roskilde Universitet. Petersen, O. H., Houlberg, K., & Christensen, L. R. (2015). Contracting out local services: A tale of technical

Appendiks 1: Spørgeskema om virksomheders omkostninger i forbindelse med offentlige udbud Har din virksomhed afgivet tilbud på offentlige opgaver i løbet af 2016? Ja Nej [gå til spørgsmål startende side 10] Hvor stor en andel (procent) af din virksomheds samlede omsætning kommer fra salg til offe

Hvor stor en del af den samlede kontraktværdi angivet ovenfor vedrørte din virksomhed? (eller ville have vedrørt din virksomhed, hvis I havde vundet opgaven?) _____ procent Hvor mange tilbudsgivere deltog i udbuddet? (Evt. et skøn) _____ tilbudsgivere Var udbuddet et genudbud? Nej Ja, vores virk

Begrænset udbud (uden prækvalifikation) Underhåndsbud/Inviterede tilbud Andet Evt. kommentar: ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ ________________________________________ Blev der anvendt nogle af følgende ent

Ja - udbud under rammeaftale for en enkelt offentlig organisation (fx kommune eller anden offentlig organisation) Nej - udbuddet var ikke del af en offentlig rammeaftale Ved ikke Hvilket tildelingskriterie brugte ordregiveren? Pris Bedste forhold mellem pris og kvalitet Andet Ved ikke Anvend

I det følgende er en række påstande omkring udbudsmaterialet. Du bedes vurdere, hvorvidt du er enig eller uenig: Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Kravspecifikationen var entydig og let at forstå Kravspecifikationen stillede rimelige krav til opgavens udførelse Mængden/

Stadig med udgangspunkt i det seneste udbud/licitation bedes du tage stilling til følgende udsagn: Hverken enig Uenig eller uenig Meget uenig Ved ikke Det er enkelt for os at fastsætte tilbudsprisen på opgaven Der er klarhed om, hvilke teknologier og produktionsmetoder det kræver at løse opgaven

I de sidste spørgsmål beder vi dig vurdere din virksomheds samlede omkostninger ved at afgive tilbud på det seneste offentlige udbud, din virksomhed har deltaget i. Vi beder dig medregne alle omkostninger inklusive internt timeforbrug og eksterne omkostninger, fx til juridisk, teknisk eller øvrig rå

Kan du angive et overslag over de samlede tilbudsomkostninger i kroner? (Både interne timer og eksterne omkostninger). Kan du ikke svare eller ønsker du ikke at svare, kan du blot gå videre til næste spørgsmål. __________ kroner Hvad blev udfaldet på udbuddet? Vi vandt Vi tabte Annulleret Andet

Spørgsmål til virksomheder, der har svaret nej til at have afgivet tilbud på offentlige udbud i 2016 Du har svaret, at din virksomhed ikke har afgivet tilbud på offentlige opgaver i 2016. Nedenfor bedes du svare på nogle få spørgsmål, hvorefter undersøgelsen er færdig. Har din virksomhed overvejet

Appendiks 2: Oversigt over regler for validering og rensning af datasættet Nedenfor beskrives kort de principper, som er anvendt ved validering og rensning af datasættet, efter surveyen blev lukket. En række af valideringerne knytter sig til, at det tilsyneladende ikke har været lige klart for alle

Appendiks 3: Oversigt over samlede indeks Figur A1: Gennemsnitlig score på indeks for aktivspecificitet, fordelt på branche. Aktivspecificitet (indeks) Anlægsentreprenører 3,00 Byggeentreprenører 3,00 Murere 3,00 Tømrere 2,00 Vidensrådgivning 3,32 Rengøring/facility management 2,00 Sund

Figur A3. Gennemsnitlig score på indeks for teknologisk usikkerhed, fordelt på branche. Teknologisk usikkerhed (indeks) Anlægsentreprenører 2,44 Byggeentreprenører 2,64 Murere 2,66 Tømrere 2,00 Vidensrådgivning 2,00 Rengøring/facility management 2,43 Sundhed/ældrepleje 2,63 IT-Branche

Figur A5. Gennemsnitlig score på indeks for hyppighed, fordelt på branche. Hyppighed (indeks) Anlægsentreprenører 3,00 Byggeentreprenører 3,59 Murere 3,00 Tømrere 3,00 Vidensrådgivning 3,00 Rengøring/facility management 3,51 Sundhed/ældrepleje 3,00 IT-Branchen 3,00 I alt 3,00 1,0

Figur A7. Gennemsnitlig score på indeks for markedsusikkerhed, fordelt på virksomhedsstørrelse. Markedsusikkerhed (indeks) 1 2,97 2-4 2,00 5-9 2,00 10-19 2,81 20-49 2,00 50-99 2,80 100-199 2,00 200-499 2,00 500-999 2,44 1000+ 3,00 I alt 2,80 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4

Figur A9. Gennemsnitlig score på indeks for adfærdsusikkerhed, fordelt på virksomhedsstørrelse. Adfærdsusikkerhed (indeks) 1 3,15 2-4 3,00 5-9 3,00 10-19 3,00 20-49 3,04 50-99 3,00 100-199 2,00 200-499 2,97 500-999 2,63 1000+ 3,00 I alt 3,04 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4